Materiallære 1915

— 137 dette sig paa Brudfladen som mørke Pletter af ti metallisk Karakter. Indeholder Materialet Blærer, der er opstaaet ved Frem- stillingen, vil disse blive fladtrykte ved en paafølgende me- kanisk Bearbejdning, f. Eks. ved Udvalsning til Stænger, og er derfor vanskelige at se. En Fejl af den Art viser sig paa Brudfladen som en Sprække, idet den fladtrykte Blære aabner sig paa Grund af ulige Forskydninger i Prøvestangen. Saadanne Forskydninger kan opstaa under Indsnøringen eller i selve Brudøjeblikket. Ved skøre Materialer sker Bruddet pludseligt, uden Ind- snøring eller Kegledannelse. Brudfladen er mer eller mindre plan og regelmæssig alt efter Materialernes Beskaffenhed, 189. Prøvestængernes Form og Dimensioner. Hvor det lader sig gøre, bør man foretage Prøvningen med Mate- rialet i den Form, hvori det anvendes. Dette volder ingen Vanskeligheder for Stænger med cirkulært, kvadratisk og rektangulært Tværsnit, forudsat at Dimensionerne tillader en Indspænding i Prøvemaskinens Bakker, og at den totale Brudbelastning ikke overskrider Prøvemaskinens Ydeevne. Bygningsjærn af nævnte Tværsnit fremstilles ved Valsning af Materialet i rødvarm Tilstand. Derved faar Stængerne en Glødskal, som er skør og derfor ikke taaler nogen videre Strækning uden at slaa Revner. Hvis man derfor fjerner Glødskallen inden Prøvningen, risikerer man at faa en anden Brudstyrke, end Materialet har ved Anvendelsen i Praksis. Ved Fremstilling af flade Prøvestænger maa Glødskallen ikke fjærnes fra Sidefladerne. 190. I mange Tilfælde lader Materialerne sig dog ikke trækprøve uden ved Fremstilling af særlige Prøvestænger. Disse fremstilles sædvanlig med et Hoved i hver Ende til Indspænding i Prøvemaskinens Bakker. Dette er særlig nød- vendigt ved skøre Materialer, som har Tilbøjelighed til at springe i Indspændingen. Der fremstilles enten cylindriske eller flade Prøvestænger. Fremstillingen maa foretages med stor Nøjagtighed, saa at man overalt har samme Diameter eller samme Bredde. Overgangen til Hovederne maa være 10