Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
136
Prøve s tangen. Saavel Flydegrænse som Brudgrænse an-
gives i kg pr. mm2 af Prøvestangens oprindelige Tværsnit.
187. Brudforlængelsen. Forinden Prøvestangen ind-
spændes i Trækprøvemaskinen, indridses en Centimeterind-
deling, den saakaldte Maalelængde, paa tværs af Stangen.
Maalelængden er som Regel for runde Stænger 10 Gange
Stangens Diameter, hvilket for Stænger med kvadratisk eller
rektangulært Tværsnit svarer til 11,3 VF, hvor F er Stangens
Tværsnitsareal i mm2. Efter Prøvningen maales Afstandene
fra Endestregerne til Brudstedet, og Maalene adderes. *)
Brudforlængelsen opgives i %
af Maalelængden. Er
Maalelængden 1 mm, og er
den efter Prøvningen vokset
til 1! mm, saa er Brudfor-
længelsen altsaa
100 11 ” 1 »/»•
188. Bruddets Udseende,
retter sig efter Materialets
Sejghed, Tæthed, Kornstør-
relse o. s. V. Sejge Materialer,
som blødt Staal, brydes un-
a b
dertiden paa den Maade, at
det ene Brudstykke faar en
kegleformig Brudflade, medens
Brudfladen paa det andet Brudstykke har et tragtformigt
Udseende, som vist paa Fig. 7 a. Normalt bliver Kegle-
dannelsen ikke helt fuldført, idet Keglespidsen mangler. Der
opstaar i saa Fald en Keglestub, Fig. 7 b.
Hvis Materialet er senet, som f. Eks. Svejsejærn, bliver
Brudfladen uregelmæssig og takket, selv om Brudformen
iøvrigt er den for sejge Materialer normale. Indeholder
Svejsejærnet mange Urenheder i Form af Slagger, viser
*) Brudforlængelsen opgives kun, hvis Brudstedet falder inden
for Maalelængden.