Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
136 Prøve s tangen. Saavel Flydegrænse som Brudgrænse an- gives i kg pr. mm2 af Prøvestangens oprindelige Tværsnit. 187. Brudforlængelsen. Forinden Prøvestangen ind- spændes i Trækprøvemaskinen, indridses en Centimeterind- deling, den saakaldte Maalelængde, paa tværs af Stangen. Maalelængden er som Regel for runde Stænger 10 Gange Stangens Diameter, hvilket for Stænger med kvadratisk eller rektangulært Tværsnit svarer til 11,3 VF, hvor F er Stangens Tværsnitsareal i mm2. Efter Prøvningen maales Afstandene fra Endestregerne til Brudstedet, og Maalene adderes. *) Brudforlængelsen opgives i % af Maalelængden. Er Maalelængden 1 mm, og er den efter Prøvningen vokset til 1! mm, saa er Brudfor- længelsen altsaa 100 11 ” 1 »/»• 188. Bruddets Udseende, retter sig efter Materialets Sejghed, Tæthed, Kornstør- relse o. s. V. Sejge Materialer, som blødt Staal, brydes un- a b dertiden paa den Maade, at det ene Brudstykke faar en kegleformig Brudflade, medens Brudfladen paa det andet Brudstykke har et tragtformigt Udseende, som vist paa Fig. 7 a. Normalt bliver Kegle- dannelsen ikke helt fuldført, idet Keglespidsen mangler. Der opstaar i saa Fald en Keglestub, Fig. 7 b. Hvis Materialet er senet, som f. Eks. Svejsejærn, bliver Brudfladen uregelmæssig og takket, selv om Brudformen iøvrigt er den for sejge Materialer normale. Indeholder Svejsejærnet mange Urenheder i Form af Slagger, viser *) Brudforlængelsen opgives kun, hvis Brudstedet falder inden for Maalelængden.