Materiallære 1915

— 135 — linien begynder at krumme sig. Stigningen vedbliver imidler- tid indtil Punktet F, hvorefter Arbejdslinien bliver vandret paa et kortere Stykke. Prøvestangen forlænger sig altsaa her uden nogen tilsvarende Stigning af Spændingen, d. v. s. Materialet begynder at flyde. Punktet F kaldes derfor Mate- rialets Flydegrænse. Efter kort Tids Forløb holder Flyd- ningen op, og Spændingen begynder atter at stige, idet For- længelserne vokser stærkere og stærkere end Spændingerne. Arbejdslinien bliver derfor mer og mer flad, indtil den naar Brudgrænsen B, hvor den atter et Øjeblik bliver vandret. Fortsættes Trækket yderligere, vil Spændingerne falde mer og mer, medens Forlængelserne vokser meget stærkt. Ar- bejdslinien begynder derfor at falde og vedbliver dermed, indtil Bruddet indtræder. 185. Under Prøvningen vil der intet være at iagttage paa Prøvestangen, før Flydegrænsen passeres. Hvis Prøve- stangen har Glødskal, vil denne, der er skør, springe af ved Flydningen. Er Prøvestangen derimod blankpoleret, vil Flydningen bevirke, at den bliver mat paa Overfladen. Efter at Flydegrænsen er passeret, vil man kunne se, at Stangen bliver tyndere og tyndere, og naar Brudgrænsen er passeret, vil der komme en Indsnøring paa Stangens svageste Sted. Bruddet vil derefter ske i Indsnøringen. 186. Af Arbejdslinien har særlig Punkterne P, F og B Interesse. Proportionalitetsgrænsen ligger omtrent halvt saa højt som Brudgrænsen, og som ovenfor omtalt, falder den ikke langt fra Elasticetsgrænsen. Paa Prøveanstalterne bestemmer man dog kun sjældent Proportionalitetsgrænsen, da dette koster en Del Arbejde og derfor er forholdsvis dyrt. Derimod opgives altid Flydegrænsen, der sædvanlig er lig ca. 3/4 af Brudspændingen. Flydegrænsen bestemmes let, thi saasnart Flydningen begynder, synker Prøvemaski- nens Vægtstang ned og bliver liggende, indtil Spændingen paany begynder at stige. Som Brudgrænse regnes ikke Spændingen i det Øjeblik, Bruddet sker, men der- imod den største Spænding, som har paavirket