139 —
længden ikke gærne tages under 200 mm, selv om 11,3 FF
giver en mindre Værdi, f. Eks. ved Prøvestænger af tynde
Plader.
Fig. 8 viser Eksempler paa forskellige Prøvestænger.
B. Trykprøver.
192. Trykprøver foretages mest med skøre Materialer
som Støbejærn, naturlige og kunstige Sten, Mørtelmaterialer
o. lign, samt tillige med Træ
Prøvningen gaar sædvanlig ud
paa at bestemme Brudstyrken,
undertiden ønsker man dog
ogsaa at undersøge Materialer-
nes Elasticitet Brudstyrken
bestemmes mest med tær-
ningformige Prøvelegemer.
Ved Fremstillingen af Prøve-
tærningerne maa der særlig
lægges Vægt paa at frem-
skaffe plane Trykflader, saa
at Trykket fordeles ens
over hele Trykfladen. End-
videre skal Trykfladerne være
og enkelte andre Materialer.
Fig. 9.
parallele, dog kan smaa Afvigelser herfra nok taales, da
Prøvemaskinens Trykplader — se § 169 — har Kugle-
bevægelse, saa at de frit kan indstille sig.
193. Alle skøre Materialer har en udpræget Brudgrænse.
Bruddet indtræder pludseligt, sædvanlig med et stærkt Brag.
Er Materialet meget haardt og skørt, som f. Eks. Støbejærn
og Granit, kastes Brudstykkerne med stor Kraft ud til alle
Sider. Tilbage bliver dog to mer eller mindre regelmæssige
Pyramider, der ligger med Grundfladerne mod Prøvemaski-
nens Trykplader, og Spidserne rettede mod hinanden, saa-
ledes som vist paa Fig. 9.
194. Brudstyrken. Er Brudbelastningen fundet lig P kg,
10*