Materiallære 1915

— 140 — og var Middelarealet af Tærningernes Trykflader lig F cm2, saa har man P Brudstyrken = p kg pr. cm2. C. Bøjeprøver og Bøjelighedsprøver. 195. Ved en Bøje prøve bestemmes Størrelsen af den Kraft, der skal til for at fremkalde Brud i en ved begge Ender simpelt understøttet Stang eller Bjælke, idet Kraften sædvanlig virker til Bøjning midt imellem Understøtningerne. Som Regel bestemmes tillige den tiJ Kraften svarende Ned- bøj ning. En Bøjelighedsprøve er derimod en Sejghedsprøve, der gaar ud paa at undersøge, om Prøvelegemet kan taale en vis Formforandring, medens den til Formforandringen medgaaede Kraft ikke maales. 196. Bøjeprøver foretages sædvanlig med Prøvestænger, som har kvadratisk Tværsnit. Angaaende den nærmere Indretning ved Forsøget henvises til § 168. Her skal yder- ligere tilføjes: Ved Bøjningen vil Prøvestai.gens Underside forlænge sig, og samtidig sker der en Vinkeldrejning om Understøtningerne. For at disse Bevægelser frit kan fore- gaa, bruger man gerne Ruller som Understøtninger. Bøj- ningskraften overføres ligeledes ofte til Prøvestangen ved en Rulle. For at denne ikke ved Prøvestænger af blødt Mate- riale skal presse sig ned i Prøvestangen og derved for- mindske Tværsnitsarealet, lægger man ovenpaa Prøvestangen en Trykoverføringsplade af haardt Materiale. Nedbøjningen bestemmes med særlige Maaleapparater, som anbringes under Prøvestangen midt imellem Understøtningerne. 197. Hvis man i et Koordinatsystem afsætter sammen- hørende Værdier af Belastning og Nedbøjning, faar man Materialets Bøjningskurve. For Materialer, der følger Hookes Lov, viser Bøjningskurven Proportionalitetsgrænse og Flyde- grænse. Hvis Materialet ikke er videre sejgt, faar man