Materiallære 1915

143 — D. Haardhedsprøver. 202. Et Materiales Haardhed undersøges sædvanlig enten ved Ridseprøver eller ved Indtryksprøver. Ridseprøver kan foretages med en Diamant, der er til- spidset som en Kegle og føres hen over Materialet, idet den belastes med en vis Kraft. Ved varierende Belastninger kan man frembringe Ridser af forskellig Bredde. Haardheden udtrykkes ved det saakaldte Haardhedstal, hvorved man forstaar den Belastning i Gram, der skal til for at frem- bringe en Ridse af Bredde 0,01 mm. 203. Haardheden af naturlige Sten undersøges gerne ved Hjælp af Mohs’ Haardhedsskala. Denne opstiller 10 Haardhedsgrader, karakteriseret ved den Haardhed følgende 10 Mineraler har, idet Haardheden stiger i Rækkefølgen 1—10: 1. Talk (ridses let med en Negl). 2. Gibs (ridses vanskeligt med en Negl). 3. Kalkspat (skrabes let med en Kniv). 4. Flusspat (skrabes vanskeligt med en Kniv). 5. Apatit (ridses vanskeligt med en Kniv). 6. Feldspat (ridses kun med en Fil). 7. Kvarts (giver stærke Gnister med Staal). 8. Topas. 9. Korund. 10. Diam? nt. Et Materiales Haardhed henføres til en af Skalaens Haardhedsgrader paa den Maade, at man prøver sig frem ved Ridsning med ovennævnte Mineralstykker i Rækkefølgen 10 til 1, indtil man finder det Mineral, som endnu ridser Materialet, medens Mineralet med den nærmest lavere Haardhed ingen Ridse frembringer. Det paagældende Mate- riale siges da at have det sidst prøvede Minerals Haardhed. Hvis f. Eks. et Materiale ridses af Kvarts, men ikke af Feldspat, angives Materialet at have Haardhedsgraden 6. 204. Indtrykningsprøver. Disse kan foretages paa flere forskellige Maader. Her skal nævnes den Indtrykningsprøve, der for Tiden har størst Betydning ved Haardhedsprøvning af Metaller og Metallegeringer, nemlig Brinells Kugle-