Materiallære 1915

— 142 — omkring Dornen. I visse Tilfælde bruger man dog ingen Dorn, men kræver, at Prøvestangen skal bøjes 180° paa Midten, saaledes at de to Halvdele klapper sammen. 199. Prøvelegemernes Længde tages passende lig 200 mm. Prøvningen kan enten foretages ved Hjælp af Hammer og Ambolt, altsaa ved Smedning, eller ogsaa ved Hjælp af Presser. Paa Prøveanstalterne anvendes dels de almindelig forekommende Presser, dels Prøvemaskiner, der er specielt indrettede for denne Art Prøvning. 200. Efter Prøvningen undersøger man, om der er fremkommen Tværrevner i de yderste mest strakte Fibre. Hvis der ingen Revner kan iagttages ved Hjælp af en almindelig Lupe, regnes Prø- ven for at være bestaaet. 201. Hvis Materialet fore- ligger som Metaltraad, vil en enkelt Bøjning som Regel ingen Oplysning give om Sejgheden. Bøjeligheden af Metaltraad undersøges derfor ved gentagne Bøjninger frem og tilbage gennem en Vinkel paa 180°, indtil Brud indtræder. Ved Prøvningen fast- klemmes Prøvestykkets ene Ende mellem et Sæt Bakker, der foroven er afrundede saaledes som vist paa Fig. 11. Sejgheden bedømmes efter det foretagne Antal Bøjninger. Som en Bøjning regnes Bevægelsen fra lodret Stilling til vandret Stilling og tilbage igen til lodret Stilling. at Prøvestangens Tværsnit holder sig plane under Bøjningen, og at Spændingerne ikke overskrider Proportionalitetsgrænsen. Naar man ikke desto mindre benytter Formlen til Beregning af Bøjnings- styrken, er Grunden den, at de beregnede Spændinger er brugelige til Sammenligning mellem forskellige Bøjeforsøg.