Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 142 —
omkring Dornen. I visse Tilfælde bruger man dog ingen
Dorn, men kræver, at Prøvestangen skal bøjes 180° paa
Midten, saaledes at de to Halvdele klapper sammen.
199. Prøvelegemernes Længde tages passende lig 200 mm.
Prøvningen kan enten foretages ved Hjælp af Hammer og
Ambolt, altsaa ved Smedning, eller ogsaa ved Hjælp af
Presser. Paa Prøveanstalterne anvendes dels de almindelig
forekommende Presser, dels Prøvemaskiner, der er specielt
indrettede for denne Art Prøvning.
200. Efter Prøvningen
undersøger man, om der er
fremkommen Tværrevner i de
yderste mest strakte Fibre.
Hvis der ingen Revner kan
iagttages ved Hjælp af en
almindelig Lupe, regnes Prø-
ven for at være bestaaet.
201. Hvis Materialet fore-
ligger som Metaltraad, vil en
enkelt Bøjning som Regel
ingen Oplysning give om
Sejgheden. Bøjeligheden af
Metaltraad undersøges derfor
ved gentagne Bøjninger frem og tilbage gennem en Vinkel
paa 180°, indtil Brud indtræder. Ved Prøvningen fast-
klemmes Prøvestykkets ene Ende mellem et Sæt Bakker,
der foroven er afrundede saaledes som vist paa Fig. 11.
Sejgheden bedømmes efter det foretagne Antal Bøjninger.
Som en Bøjning regnes Bevægelsen fra lodret Stilling til
vandret Stilling og tilbage igen til lodret Stilling.
at Prøvestangens Tværsnit holder sig plane under Bøjningen, og at
Spændingerne ikke overskrider Proportionalitetsgrænsen. Naar man
ikke desto mindre benytter Formlen til Beregning af Bøjnings-
styrken, er Grunden den, at de beregnede Spændinger er brugelige
til Sammenligning mellem forskellige Bøjeforsøg.