Materiallære 1915

en stor Dels Vedkommende kun er lidet kendt. De unge Celler bestaar af Cellulose, H10G6O5; men efterhaanden indvandrer der andre, lidet kendte Stoffer, der sammenfattes under Navn af Lignin eller Træstof. Desuden indeholder Veddet Reservenæring, der bestaar af Stivelse, Ægge- hvidestoffer, Sukker o. a., samt Affaldsstoffer som Garvesyre, Harpiks, æteriske Olier, Gummi o. a. Endelig findes der en større eller mindre Mængde Vand samt nogle uorganiske Stoffer, der ved Veddets For- brænding efterlades som Aske. 211. Cellulosen udgør som nævnt Hovedbestanddelen i de unge Celler, medens den i de ældre er omdannet til Lignin, rimeligvis ved, at den har indgaaet kemiske For- bindelser med andre Stoffer. I bløde Træsorter udgør Cellulosen Hovedmassen, medens de haarde væsentligst bestaar af Lignin. Medens Cellulose er temmelig holdbar, forandrer Ligninen sin Beskaffenhed i Tidens Løb, idet den bliver mørkere. Dette Forhold har bl. a. Betydning ved Papirfabrikationen, idet man til simple Papirsorter be- nytter Træslib, d. v. s. Træ, der er findelt paa Slibesten, medens man til bedre Papir bruger »Cellulose«, d. v. s. Træfibre, fra hvilke Ligninen er fjernet ved Kogning med f. Eks. svovlsyrlig Kalk eller Natronlud; thi medens Papir af Træslib hurtigt bliver gult, holder Cellulosepapir sig temmelig uforandret. 212. Vandindholdet i Træ er meget varierende ikke blot for de forskellige Træsorter, men ogsaa efter Aarstiden. Det er størst om Foraaret, mindre om Vinteren. I frisk- fældet Træ findes omtrent 50 % Vand. En Del af Vandet findes som Saft i Cellernes Hulrum, medens den øvrige — og største Del — findes opsuget i Cellevæggene. Vandet er en Livsbetingelse for det voksende Træ, idet det tjener som Transportmiddel for Næringsstofferne, navn- lig de uorganiske, og tillige giver Veddet Sejghed og Ela- sticitet, saaledes at friske Grene eller Stammer ikke knækkes af Storm. Det vanskeliggør Træets Transport og Bearbejde-