Materiallære 1915

— 151 — lighed (Svind), og man maa derfor lade Træet udtørre, inden det bruges til Bygningsmateriale. 213. Reservenæringen udgøres som nævnt væsentlig af Stivelse, Æggehvidestoffer og Sukker. Stivelsen udgør den største Del af Reservenæringen. Den findes navnlig aflejret i de yngre Celler, og gør Veddet haardere og niere vandtæt. Æggehvidestofferne findes navnlig i Cellesaften, i hvilken der ogsaa, især om Foraaret, findes meget Sukker. Særlig rige paa Sukker er Ahorn, Lind, Hvidbøg og Birk. Reservenæringen har ingen direkte Betydning for Veddets Anvendelse, men maa nærmest siges at være skadelig, fordi den begunstiger Larve- og Svampeangreb. 214. Affaldsstofferne maa nærmest betragtes som Træets Ekskrementer; men de er ofte af stor Betydning ved dets Anvendelse og Holdbarhed. Af saadanne Stoffer kan særlig mærkes: Harpiks, der er en kemisk Forbindelse af Kulstof, Ilt og Brint. Det er flydende i Træet, men størkner i Luften, fordi det ilter sig. Det dannes i de levende Celler, hvorfra det træder ud i Cellevæggene og ophobes i særlige Harpiks- gange. Harpiks findes navnlig i Kærnen og Knasterne. Det gør Veddet tungt og holdbart. Undertiden kan det forekomme som store Kager med linseformet Tværsnit. Harpiks finder Anvendelse til Fremstilling af Lakker, idet det er opløseligt i Alkohol og Terpentin. Gummi*) dannes ligeledes som Affaldsstof, men er i Modsætning til Harpiks opløseligt i Vand og uopløseligt i Alkohol. Det spiller en Rolle ved Dannelsen af Kærneved hos visse Træsorter, og det flyder ofte ud af Saar paa Stammer og Grene, navnlig hos visse Arter af Stenfrugt- familien. Terpentin er en Opløsning af Harpiks i æteriske Olier (Balsam), der navnlig forekommer hos Naaletræerne. *) Gummi i denne Forstand maa ikke forveksles med Kaut- schuk, der er Mælkesaft (se § 54). Et Eksempel paa Gummi haves i det bekendte »Gummi arabicum«.