Materiallære 1915

Sammensætningen varierer hos de forskellige 1 ræsorter. Det benyttes særlig til Fremstilling af Terpentinolie og Lakker. Garvesyren indtager en Særstilling, idet man ikke med Sikkerhed ved, hvorledes og hvorfor den dannes. Den har stor Betydning ved Træets Anvendelse, fordi dens antisep- tiske Egenskaber beskytter mod Angreb af Dyr og Svampe. Man antager desuden, at Garvesyren er Bærer af de for- skellige Farvestoffer, der undertiden findes i Veddet. De uorganiske Stoffer er væsentligst Kali, Magnesia og Fosforsyre. De udgør i Reglen kun ca. 0,2—1 % af Tørstoffet, men kan hos enkelte Træsorter, f. Eks. Teak og Ibenholt, naa over 3 %. 215. Efter Oppermann kan den gennemsnitlige Sammen- sætning (i %) af Træ sættes til: Askefrit Lufttørt Til Sammenligning: Tørstof Ved og Aske Cellulose Lignin Kulstof • 50,0 43,8 44,4 55,6 Brint • 6,0 5,3 6,2 5,8 Ilt • 43,7 38,2 49,4 38,6 Kvælstof • 0,3 0,2 Hygroskopisk Vand • 12,0 Aske 0,5 216. Veddets Cellevæv. Træet er ligesom alle andre levende Organismer opbygget af Celler, der forener sig til Celle væv. Som Følge deraf er Træ ikke nogen homogen Masse, men er opbygget af forskellige Celleformer, hvis Udseende, Bygning og Virksomhed afhænger af deres Be- stemmelse. Her skal kun omtales de Celleformer, der fore- kommer i selve Veddet. 217. Naar Cellerne dannes, er det runde Sække, der senere efterhaanden kan omdannes til haarde, faste V e d - celler eller til bløde, løse Marvceller. En fuldstændig Plantecelle bestaar af en Celle- væg c (Fig. 12), der er dannet af Cellulose. Inde i Cellen findes en eller flere Celle kærner k, der i Reglen ligger i Cellens Midte. Cellekærnen er af Betydning for Cellevævets