Materiallære 1915

153 — Formering, idet denne foregaar ved, at Kærnen begynder at dele sig, hvorefter der opstaar lo nye Celler. Indenfor Celle- væggen og omgivende Kærnen findes Protoplasmaet, der ofte indeholder en Mængde smaa Lege- mer, der giver den et kornet, graaligt Udseende. Protoplasmaet bestaar JO hovedsagelig af Æggehvidestoffer og , har en meget indviklet kemisk Sam- mensætning. Det indeholder meget Vand og har derfor en halvflydende Konsistens, hvorfor del ofte kaldes c cellevæg, k ceiiekæme, p Protovlasma, v vacuole. »Celleslim«. I unge Celler udfylder Protoplasmaet i Reglen helt Cellens Indre, medens det i ældre Celler ofte indeholder Hulrum v, »Vacuoler«, der er fyldt med Cellesaft, som bestaar af Vand, i hvilket der kan være opløst flere Stoffer, f. Eks. Æggehvide, Sukker o. a., ligesom den lit indeholder Stivelseskorn. Etteihaaiiden som Cellen bliver ældre, forandres den efter den Virksomhed, den skal udføre, og der opstaar paa den Maade flere Celle- former, der hver har sine karakteristiske Egenskabet. De Celleformer, der findes i Veddet, er Vedceller, Kai, Trakeider, Vedparenkymceller og Marvstraaleceller. 218. Vedceller (Fig. 13) er lange, tykvæggede og til- spidsede i begge Ender. Hulrummet er kun lille. Længden er som oftest 0,5—1 mm, men de kan naa en Længde paa flere mm. De er forsynede med spalteformede, fine Porer og har i Reglen polygonalt Tværsnit, fordi de ved deres ind- byrdes Tryk har kilet sig ind mellem hverandre. De udgør Hovedmassen af Løvtræernes X. Ved, hvorimod de ikke findes hos Naaletræerne. Vedcellerne er døde Celler, 13. der kun indeholder Luft og Vand. Deres Bestemmelse er at afstive Planten, og deres Længderetning er sammenfaldende med Plantens (Stammens). De er som nævnt stærkt indkilede mellem hverandre, og de 11