Materiallære 1915

154 er undertiden savtakkede eller forsynede med Kroge i Enderne for at hage sig bedre fast. 219. Karrene (Fig. 14) findes ligeledes kun hos Løv- træerne. Det er lange Rør af undertiden flere Meters Længde og med saa stor Lysning, at de kan iagttages med det blotte Øje. De er dannede ved Sammensmeltning af lodret over hinanden stillede Celler, idet de vand- W rette Cellevægge har opløst sig. De har tykke, stærkt forveddede Vægge, i hvilke der findes vandrette Porer p. fed Karrene er Vandledningsor- a ganer, og der dannes i Reglen flest p. Kar i Foraarstiden, naar der skal Længdesnit i et Kar. ab den transporteres den største Vandmængde, opløste Cellevæg, p Pore, Efter vjst Anfal Aars Forløb ophører de at fungere som Vandledningsorganer. De bliver luft- fyldte og tjener kun som Styrkevæv. Undertiden fyldes de ogsaa med Vedmasse eller andre Stoffer. ° 220. Trakeider (Vandrørsceller) (Fig. 15) findes kun sjeldent hos Løvtræerne, hvorimod de udgør Hovedmassen af Naaletræernes Ved. De er ligesom Karcellerne stillede lodret over hinanden, men adskiller sig fra Karrene ved, at Endevæggen ikke er opløst, men torsynet || med Porer. Porerne i to Naboceller er adskilt ved ß en tynd Hinde. Trakeiderne er korte Celler, der få er regelmæssigt ordnet, og dette er Aarsagen til fy Naaletræernes lette Kløvelighed. De er ligesom g Karrene døde Organer, der kun tjener til Vand- g/ ledning og Afstivning. Fig. 15. 221. Vedparenkymcellerne er — i Modsætning til de ovenfor beskrevne — levende Celler, der deltager i Plantens Livsfunktioner. De er som oftest tyndvæggede og afgrænsede i alle Retninger. Parenkymet tjener bl. a. til Opbevaring af Reservenæring, og det er derfor olie stivelsesfyldt. Vedparenkymcellerne findes overalt i Løv- træerne og er Veddets svageste Del; de lejrer sig navnlig omkring Karrene, der tit er helt omgivne med et Lag Paren-