Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 157 -
Da Væksten kun foregaar om Sommeren (den afsluttes i
Danmark i Løbet af August), vil der blive en tydelig For-
skel paa det løse, porøse Foraarsved med de mange Kar (1)
og det faste, ofte mørkere Efteraarsved (e). Jo mindre For-
aarsved og jo mere Efteraarsved Træet indeholder, desto
mere værdifuldt er det.
Bredden af Aarringene spiller dog ogsaa en stor Rolle.
De ældste Aarringe (nærmest Træets Akse) er i Reglen bre-
dere end de yngre, fordi Træet vokser stærkest de føiste
Aar. Jordbundsforholdene har stor Betydning lor Aarrings-
bredden. En næringsrig Jordbund med passende Fugtighed
giver brede Aarringe, medens mager, daarlig Jordbund givet
smalle Aarringe.
Det er imidlertid ikke blot selve Bredden af Aarringen,
der har Betydning; men det er endnu vigtigere, om en for-
øget Bredde skyldes stærk Udvikling af Foraars- eller Efter-
aarsved. Hos Naaletræerne har brede Aarringe hyppigst
meget Foraarsved, og fintringet Naaletræ er derfor undei
iøvrigt lige Forhold bedre end bredringet; hos Løvtræerne
er det omvendte gerne Tilfældet. Man kan imidleitid ikke
i Almindelighed sige, at fintringet Naaletræ er bedre end
bredringet; thi Træ, der er vokset paa god, kraftig Bund og
derfor har brede Aarringe, vil være bedre end Træ, hvis
Fintringethed skyldes daarlige Ernæringsforhold. Det bred-
ringede pommerske Fyr er f. Eks. bedre end det fintringede
norlandske, der er vokset paa slet og mager Bund.
Marvstraalerne (S, Fig. 16) er tynde, radielt og lodiet
stillede Plader, byggede af Marvstraaleceller. De udgaar
alle fra Kambiumlaget og strækker sig et kortere eller læn-
gere Stykke ind i Veddet; nogle gaar endog helt ind til
Marven. Hvis Træet er vokset excentrisk, bliver Marv-
straalernes Forløb krummet, idet de staar vinkelret paa
hver enkelt Aarring. Deres Tykkelse er meget variabel hos
de forskellige Træsorter, og selv indenfor samme Stamme
kan Tykkelsen variere fra 1 til 20 Cellers lykkelse (0?1
2 mm). Som oftest er Marvstraalecellerne og dermed Mais-
straalerne bløde, og de faar da teknisk Betydning derved,