Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
— 157 - Da Væksten kun foregaar om Sommeren (den afsluttes i Danmark i Løbet af August), vil der blive en tydelig For- skel paa det løse, porøse Foraarsved med de mange Kar (1) og det faste, ofte mørkere Efteraarsved (e). Jo mindre For- aarsved og jo mere Efteraarsved Træet indeholder, desto mere værdifuldt er det. Bredden af Aarringene spiller dog ogsaa en stor Rolle. De ældste Aarringe (nærmest Træets Akse) er i Reglen bre- dere end de yngre, fordi Træet vokser stærkest de føiste Aar. Jordbundsforholdene har stor Betydning lor Aarrings- bredden. En næringsrig Jordbund med passende Fugtighed giver brede Aarringe, medens mager, daarlig Jordbund givet smalle Aarringe. Det er imidlertid ikke blot selve Bredden af Aarringen, der har Betydning; men det er endnu vigtigere, om en for- øget Bredde skyldes stærk Udvikling af Foraars- eller Efter- aarsved. Hos Naaletræerne har brede Aarringe hyppigst meget Foraarsved, og fintringet Naaletræ er derfor undei iøvrigt lige Forhold bedre end bredringet; hos Løvtræerne er det omvendte gerne Tilfældet. Man kan imidleitid ikke i Almindelighed sige, at fintringet Naaletræ er bedre end bredringet; thi Træ, der er vokset paa god, kraftig Bund og derfor har brede Aarringe, vil være bedre end Træ, hvis Fintringethed skyldes daarlige Ernæringsforhold. Det bred- ringede pommerske Fyr er f. Eks. bedre end det fintringede norlandske, der er vokset paa slet og mager Bund. Marvstraalerne (S, Fig. 16) er tynde, radielt og lodiet stillede Plader, byggede af Marvstraaleceller. De udgaar alle fra Kambiumlaget og strækker sig et kortere eller læn- gere Stykke ind i Veddet; nogle gaar endog helt ind til Marven. Hvis Træet er vokset excentrisk, bliver Marv- straalernes Forløb krummet, idet de staar vinkelret paa hver enkelt Aarring. Deres Tykkelse er meget variabel hos de forskellige Træsorter, og selv indenfor samme Stamme kan Tykkelsen variere fra 1 til 20 Cellers lykkelse (0?1 2 mm). Som oftest er Marvstraalecellerne og dermed Mais- straalerne bløde, og de faar da teknisk Betydning derved,