Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
at Træet lettest kløves langs de retlinede Marvstraaler, lige-
som Træet ved Udtørring og Svind revner langs disse. Marv-
straalerne har ogsaa teknisk Interesse i en anden Hen-
seende, idet de ofte har en anden Farve end det øvrige Ved
og derfor viser sig som mørke eller lyse Pletter paa Radial-
snittene. Da et saadant Snit sjeldent følger Marvstraalerne
nøjagtigt, optræder Marvstraalepletterne med tilfældige For-
mer, saakaldte »Spejl«, der giver Træet et ejendommeligt
Udseende, som er karakteristisk for hver Træsort. Særlig
store Spejl findes hos Egen.
Harpiksgange (h, Fig. 16) findes i Veddet hos nogle *
Naaletræer (Lærk, Fyr og Rødgran). Det er ikke særlige
Organer, men kun Mellemrum mellem Cellerne. De træder
aldrig over fra en Aarring til en anden, men kan derimod
bugte sig i tangential Retning, og undertiden kan to Gange
smelte sammen til en. De findes næsten altid i Efteraars-
veddet, hvor de viser sig som fine Prikker.
224. Kærnedannelse. Aarringsdannelsen tilendebringes
som nævnt i Løbet af en Sommer, og for mange Træers
Vedkommende sker der ikke senere nogen Forandring med
Veddet. Hos andre kan der derimod efter flere Aars Forløb
begynde at danne sig Aflejringer i de døde Vedceller, og der
opstaar derved den saakaldte Kærnedannelse. Det er for-
trinsvis Garvestoffer, der aflejres, og da disse ved Iltning
antager en mørk Farve, er den paagældende Del af Veddet,
der benævnes Kærnen, som oftest farvet rød eller brun.
Det omdannede Ved mister Vandledningsevnen, bliver tættere,
tungere og fastere, mindre vandholdigt og mere modstands-
dygtigt mod Forraadneise. Kærnen vokser stadigt i Omfang,
og hvert Aar omdannes en Aarring til Kær ne ved.
Kærnen er som Regel farvet og adskiller sig derved fra
del uomdannede Ved, der kaldes Splinten. Jo større Farve-
forskel der er paa Kærnen og Splinten, desto større Kvalitets-
forskel vil der i Reglen ogsaa være, d. v. s. jo bedre er
Kærnen og jo daarligere Splinten. Dog er der ogsaa Und-
tagelser herfra; saaledes er der f. Eks. stor Farveforskel
paa Splint og Kærne hos Elm, uden at der er en tilsvarende