Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
158 at Træet lettest kløves langs de retlinede Marvstraaler, lige- som Træet ved Udtørring og Svind revner langs disse. Marv- straalerne har ogsaa teknisk Interesse i en anden Hen- seende, idet de ofte har en anden Farve end det øvrige Ved og derfor viser sig som mørke eller lyse Pletter paa Radial- snittene. Da et saadant Snit sjeldent følger Marvstraalerne nøjagtigt, optræder Marvstraalepletterne med tilfældige For- mer, saakaldte »Spejl«, der giver Træet et ejendommeligt Udseende, som er karakteristisk for hver Træsort. Særlig store Spejl findes hos Egen. Harpiksgange (h, Fig. 16) findes i Veddet hos nogle * Naaletræer (Lærk, Fyr og Rødgran). Det er ikke særlige Organer, men kun Mellemrum mellem Cellerne. De træder aldrig over fra en Aarring til en anden, men kan derimod bugte sig i tangential Retning, og undertiden kan to Gange smelte sammen til en. De findes næsten altid i Efteraars- veddet, hvor de viser sig som fine Prikker. 224. Kærnedannelse. Aarringsdannelsen tilendebringes som nævnt i Løbet af en Sommer, og for mange Træers Vedkommende sker der ikke senere nogen Forandring med Veddet. Hos andre kan der derimod efter flere Aars Forløb begynde at danne sig Aflejringer i de døde Vedceller, og der opstaar derved den saakaldte Kærnedannelse. Det er for- trinsvis Garvestoffer, der aflejres, og da disse ved Iltning antager en mørk Farve, er den paagældende Del af Veddet, der benævnes Kærnen, som oftest farvet rød eller brun. Det omdannede Ved mister Vandledningsevnen, bliver tættere, tungere og fastere, mindre vandholdigt og mere modstands- dygtigt mod Forraadneise. Kærnen vokser stadigt i Omfang, og hvert Aar omdannes en Aarring til Kær ne ved. Kærnen er som Regel farvet og adskiller sig derved fra del uomdannede Ved, der kaldes Splinten. Jo større Farve- forskel der er paa Kærnen og Splinten, desto større Kvalitets- forskel vil der i Reglen ogsaa være, d. v. s. jo bedre er Kærnen og jo daarligere Splinten. Dog er der ogsaa Und- tagelser herfra; saaledes er der f. Eks. stor Farveforskel paa Splint og Kærne hos Elm, uden at der er en tilsvarende