Materiallære 1915

— 159 — Kvalitetsforskel. Forholdet mellem Kærne og Splint er meget variabelt. Hos nogle Træer strækker Splinten sig kun over nogle faa Aarringe, medens der hos andre kan findes en over 30 Aar gammel Splint. Kærnens Farve viser sig ikke altid straks. Hos Skovfyr viser Farven sig først, efter at Træet har været fældet nogen Tid. Hos nogle Træer, f. Eks. Bøg og Gran, træffer man ingen farvet Kærne, og naar man ved disse alligevel taler om Kærne og Splint, beror dette paa, at det ældste Ved med Tiden undergaar en Modningsproces, der i meget ligner Kærnedannelsen. For nogle Træer spiller Kærnedannelsen en stor Rolle, f. Eks. for Egen, medens den for andre er uden Betydning, f. Eks. Elm og Ask. Undertiden kan man hos enkelte Træer, f. Eks. gamle Bøge, træffe en »falsk Kærne«, idet Stammens Indre kan være brunfarvet. Dette hidrører vistnok oftest fra Forraad- nelsesprodukter, der er sivet ned i Veddet Ira raadne Knaster o. lign. 225. Fejl i Veddets Bygning. Den ovenfor omtalte Bygningsmaade er den normale for Veddet; men der fore- kommer ofte Afvigelser derfra, der i større eller mindre Grad influerer paa Veddets Værdi som Bygningsmateriale. Des- uden kan enkelte af disse Afvigelser forringe Veddets Værdi til enkelte Øjemed, men til Gengæld give det torøget Værdi til andre. 226. Væksten kan være kroget. Dettfe forringer Værdien til de fleste Anvendelser, fordi man vanskeligt kan skære Træet op uden at skære det »over Spaan«. Derimod givei den krogede Vækst Egetræ en særlig Værdi til Skibbygning. 227. Vreden eller snoet Vækst viser sig ved, at Fibrene er skruestillede. Fejlen kan undertiden ses udven- dig paa Barken, hvis Revner og Furer ogsaa kan ligge efter Skruelinier; i de fleste Tilfælde ser Barken imidlertid ganske normal ud, og Fejlen viser sig først paa den afbarkede Stamme. Det synes, som om de samme Træsorter altid har Tilbøjelighed til at vride sig i samme Retning, og der fore- kommer saavel Højre- som Venstrevridning; men Vridningen