Materiallære 1915

— 161 »Fugleøjetræ«, der navnlig forekommer hos Ahorn. Den skyldes talrige smaa, ikke udviklede Knopper og giver Træet et ejendommeligt Udseende. Det anvendes til Finer. 229. Knastdannelse kan egentlig ikke komme ind under Begrebet Vækstfejl, da der altid findes Knaster i normalt Ved; men de kan optræde i saa stort Antal, al Veddets Brugbarhed væsentligt forringes derved. Knaster er Grenrester, der findes inde i Stammen. Alle normale Grene har deres Udspring fra Stammens Marv, og naar Grenen vokser, vil den danne en kegleformig Ved- masse, der er i organisk Forbindelse med Stammens Ved. Jo langsommere Grenen vokser i Forhold til Stammen, desto slankere bliver Keglen, og desto mindre afviger Stammens Fibre fra den rette Linie. Hos Naaletræerne er Grenene jo i Reglen tynde, og Knasterne er derfor som oftest smaa, medens de hos Løvtræerne kan være meget store. Efter- haanden som Træet vokser, mister det de nedre Grene, og hvis disse fjernes, medens de er levende, vil Træet lukke det derved opstaaede Saar med Celler, saaledes at Knasten stadig er i organisk Forbindelse med Stammen. Saadanne Knaster kaldes »levende« i Modsætning til de »døde« Knaster, der opstaar, naar Grenen gaar ud og raadner bort. Medens Grenstumpen nemlig raadner bort, vokser Stammen i Tykkelse og omgiver den raadne Grenstump; men denne kommer ikke i Forbindelse med Stammens Ved. Det af- hænger nu af Træsorten, hvorledes Forholdene former sig. Hos nogle Træsorter, f. Eks. Eg og Bøg, vedbliver Knastens nederste Del at vokse, indtil den døde Del — iøvrigt ret hurtigt — falder af, hvorefter Saaret lukker sig ved Over- voksning. Hos Gran vil de stærkt harpiksholdige Grene holde sig meget længe, saa man der træffer særlig lange døde Knaster. De levende Knaster formindsker Spalteligheden og van- skeliggør Bearbejdelsen; men naar de ikke optræder i særlig stor Mængde eller er særlig uheldigt grupperede, svækker de ikke Styrken i væsentlig Grad. Derimod maa de døde Knaster altid betragtes som skadelige. De kan undertiden