Materiallære 1915

162 — forekomme som raadne Pletter i Træet, men selv om de er friske, besværliggør de Bearbejdelsen ved deres Haardhed, og de er tilbøjelige til at gaa løse eller falde ud, fordi de svinder stærkere end Veddet ved Udtørring og ved Terpen- tinens Fordampning. Desuden formindsker de Bæreevnen hos Bræder, og i denne Henseende er Kantknaster særlig farlige, naar Bræderne anvendes paa Højkant. 230. Marvskøre (Kærnekløft, Kærneridser) er radiale Spalter, der udgaar fra Marven og i en eller liere Retninger strækker sig udad. Man kender ikke bestemt Aarsagen til denne Fejl, der navnlig optræder i den nedre Del af ældre Træer. Man antager, at den skyldes stærk Udtørring af de indre Dele, hvorved der opstaar Spændinger i dem, og disse kan ved Fældningen give Anledning til Revner. Hvis der kun findes en enkelt Ridse, har det ikke større Betydning; men findes der flere, vanskeliggør de Opskæringen og kan gøre Træet ubrugeligt til Bræder. 231. Ringskøre (Kredsflæk, Ringskaller) (Fig. 18) kalder man Spaltninger i Veddet, der følger en Aarring- Det er sjældent, at Spalten føl- ger den samme Aarring i hele dens Længde; ofte springer den fra en Aarring over i en anden. Fejlen findes især i den nedre Del af ældre Træer og op- staar navnlig mellem Aarringe af uensartet Bygning, f. Eks. mel- lem en særlig smal og en særlig bred, eller i Aarringe, der paa Grund af ugunstige Ernæ- ringsforhold er særlig svage. De kan ogsaa opstaa ved stærk mekanisk Paavirk- ning, f. Eks. stærk Bøjning, eller ved hurtig Optøning af Fig. 18. Marv- og Ringskøre.