Materiallære 1915

— 165 Ahorn.................. 0,66 Elm.................... 0,62 Lærk................... 0,60 Birk................... O,6o middeltunge Fyr........................ °,52 I Gran..................... 0,46 | lette Poppel...................... O,45 J 238. Med Hensyn til Vægtfyldens Variation for samme Træsort kan man i Almindelighed sige: Vægtfylden af Efteraarsved er større end Vægtfylden af Foraarsved. Kærnens Vægtfylde er større end Splintens, Stammens større end Rodveddets. Naaletræerne er i Reglen lettere end Løvtræerne, haarde Træsorter i Reglen tungere end bløde. Vægtfylden af Træ kan let bestemmes ved at lade et med Linolie svagt indfedtet prismatisk Træstykke svømme i Vand i et snævert Cylinderglas. Hvis det synker 1/n af Længden, er Vægtfylden 1/n. 239. Farven. Det er allerede nævnet ovenfor, at Veddet kan optræde mere eller mindre stærkt farvet, og at Kærnen ofte er rød eller brun. Tørt Træ er tit mørkere end ny- fældet, Efteraarsved mørkere end Foraarsved. Marvstraalerne kan ligeledes optræde med lysere eller mørkere Farver end det øvrige Ved, f. Eks. hos Eg og Bøg. Som Regel er Far- ven ret ensartet selv paa større Flader, men kan dog ogsaa variere stærkt, f. Eks. ved Valdnøddetræ. Den kan for- andres med Aarene, idet den bleges af Sollyset (Mahogni) eller bliver mørkere (Eg). Naaletræ kan af Vejrliget faa et mørkt, indtil sort Udseende. Farven er af stor Betydning for Træets Anvendelse, navnlig til Møbler o. lign., og herpaa beror bl. a. Træets Anvendelse til »Indlægning« (Intarsia). Af denne Grund farver man ofte Træet ad kunstig Vej ved Bejdsning, hvorom senere. 240. Træets Ledningsevne for Varme og Lys er af Betydning ved talrige Anvendelser. I tør Tilstand er Træ