Materiallære 1915

— 166 — en meget slet Varmeleder, og det anvendes derfor til Haand- tag o. lign. Jo fugtigere det er, desto bedre leder det Varmen. Det er en god Leder overfor Lyd, navnlig i sin Længde- retning, og man kan ofte prøve en Stammes Godhed ved at lade banke paa den ene Ende, medens man lægger Øret til den anden. Sundt Træ gengiver da Lyden skarpt og klart, medens Fejl i det indre giver sig til Kende ved en dump Lyd. 241. Veddets Vandindhold og dettes Betydning for Anvendelsen. I friskfældet Træ findes omtrent 50 % Vand; heraf afgives en Del ved Lufttørring, saa at det lufttørre Ved indeholder 10—20 %. Ved kunstig Udtørring kan Vand- indholdet drives endnu længere ned, til 4—5 %. Ved Ud- tørringen fordamper først det Vand, der findes i Cellernes Hulrum, og derpaa det, der er optaget i deres Vægge. Under Udtørringen svinder Træet, ikke blot i Vægt, men ogsaa i Rumfang, og dette sidste skyldes navnlig Fordamp- ningen af Vandet i Cellevæggene. Da Vandmængden her maa være proportional med Vedmassen, vil stærkt forveddet Træ svinde mere end svagt forveddet. Derfor svinder Efter- aarsved stærkere end Foraarsved, fintringet Træ stærkere end bredringet. Kærnen svinder mindre end Splinten, fordi Cellernes Vægge her allerede er udfyldte med Kærnestoffer. De forskellige Træsorter tørres ikke alle lige hurtigt. Jo fastere og tættere Veddet er, desto langsommere tørres det. Splinten tørres hurtigere end Kærnen, Rødgran hurtigere end Ædelgran. Under Udtørringen svinder Vægten langt stær- kere end Rumfanget. Rumfangssvindet er ikke lige stærkt i alle Retninger. Det er mindst i Længderetningen (ca. 0,t %), størst efter Omkredsen, hvor det er 3—8 %. Efter Radius er Svindet 2—7 °/0. Svindet efter Omkredsen er omtrent 1,5 Gange Svin- det efter Radius. Rumfanget svinder 5—14 %. Som Følge af Svindets forskellige Størrelse i de forskellige Retninger, vil Træet under Udtørringen forandre sin Form og »kaste sig« eller revne. Runde Stammer vil revne udefra efter