167 —
Radius, fordi de svinder stærkest efter Periferien. Bjælker
revner midt i Sidefladerne, hvor Aarringene ikke er over-
skaarne, fordi de som Følge heraf ikke kan s vinde uden al
revne (Fig. 20). En tynd Plade
kan hvælve sig op som et
Skjold af samme Grund (Fig.
21). Endefladerne revner mest,
fordi Vandet hurtigere for-
damper fra dem. Veddet revner
fortrinsvis, hvor Sammen-
hængskraften er mindst, f. Eks.
efter Marvstraalerne eller i
svage Aarringe.
Man kan paa forskellig
Maade i nogen Grad modvirke
denne Revnedannelse. Man kan
f. Eks. overklistre Stammens
Fig. 20.
Fig. 21.
Ender med Papir for at modvirke en for hurtig Udtørring
af disse. Træ, der afbarkes paa Roden, revner mindre end
fældet, uafbarket Træ. Træ, der udkløves før Tørringen,
revner mindre end hele Stammestykker. Marvbrædder af
Kærnetræer bør befries for Splinten, da denne kan Hække
dem ved sin Udtørring, fordi den. svinder stærkere efter
Længden end Kærnen.
F ormforandringerne
ved Svindet viser sig
dels ved, at Tværsnittet
forandrer sin Form (kva-
dratiske og cirkulære
Tværsnit bliver aflange),
og dels ved, at Træet
krummer sig, »kaster
sig«. Naar en fugtig
Stamme opskæres i
Bræder, vil disse svinde ved Udtørringen, som antydet i
Fig. 22. Marvbrættet bliver tyndere ved Kanterne, og de
andre Bræder vil krumme sig bort fra Marvsiden, fordi