168
de svinder stærkest efter Periferien. Bræder, der udskæres
af vredent Træ, vil trække sig vindskæve.
Fig. 22.
Ved Træets Anvendelse
maa man have sin Opmærk-
somhed henvendt paa disse
Forhold. Gulvbræder bør
f. Eks. være smalle og lægges
med Kærnesiden opefter.
Bjælker bør lægges med Splint-
siden den Vej, hvor der kan
ventes størst Fugtighed; dog
kan der undertiden være Tale om det modsatte af Hensyn
til, at Splinten lettere angribes af Forraadnelse og Svamp.
Træsøjler bør være af Heltømmer, da de ellers kan trække
sig krumme. Bødkeren fugter Splintsiden af Staverne og
tørrer Kærnesiden over Ild for at faa dem krumme.
Naar Træet efter Udtørringen atter udsættes for Fugtig-
hed, vil det paany udvide sig, »buldne ud«, og Størrelsen
af Udbuldningen er omtrent den samme som Svindet og
foregaar med meget stor Kraft. I Oldtidens Ægypten be-
nyttede man denne Kraft til Stensprængning, idet man drev
tørre Træcylindre ned i Huller, borede i Stenen, og derefter
overhældte dem med Vand. Ved Udbuldningen sprængte
de da Stenen.
Naar Træet skiftevis er udsat for Udtørring og Fugtig-
hed, vil det stadigt svinde og buldne ud, og man maa der-
Fig. 23.
Fig. 24.
for tage Hensyn til denne »Arbejden« ved Træets Anvendelse,
ligesom man ved hensigtsmæssige Anordninger maa søge at
modarbejde Træets Tilbøjelighed til at kaste sig. Ved større