Materiallære 1915

169 Flader, f. Eks. Tegnebrætter, anvender man undertiden Gratlister (Fig. 2.3). Døre samles af en Ramme med løse Fyldinger (Fig. 24), der frit kan udvide sig og trække sig sammen. Støbemodeller sammenlimes af flere Lag med Fibrene i forskellige Retninger. I de sidste Aar er der bragt særlig sammenlimede Plader, Krydsfiner, i Handelen; de bestaar af ganske tynde Træplader, der er sammenlimede saaledes, at det ene Lags Fibre staar vinkelret paa det næste Lags. Ogsaa i en anden Henseende har Veddets Fugtighedsgrad Betydning. Det er saaledes ofte lettere at bearbejde, naar det indeholder noget Vand, end naar det er helt tørt. Man bør ligeledes passe, at Fuglighedsgraden svarer til Anvendel- sen. Træ til Snedkerarbejde maa være mere tørt end Træ til Bjælker og Forskalling, Træ til Pakkasser mere tørt end til Tønder for Væd sker. Tømmer, der skal indsættes i Bin- dingsværk, maa være særlig tørt. 242. Veddets Haardhed. Herved forstaar man den Modstand, Veddet yder mod et fremmed Legemes Indtræn- gen. Den har stor Betydning for Veddets Tildannelse og tillige for dets Evne til at modstaa Slid. Haardheden er meget variabel. For de forskellige Træsorter er den nogen- lunde proportional med Vægtfylden under iøvrigt lige For- hold. Hos nogle Træsorter, f. Eks. Teak, er Haardheden yderligere forøget ved Aflejring af mineralske Stoffer i Celle- væggene. . Indenfor samme Træsort varierer Haardheden navnlig med Fugtigheden. Jo mere tørt Træet er, desto haardere er det. Efteraarsved er haardere end Foraarsved, og fint- ringet Træ i Reglen haardere end bredringet. Sandblæser man et Stykke Endetræ, vil Efteraarsveddet derfor vise sig som ophøjede Kamme. Endetræ staar sig bedre mod Slid end Sidetræ (Træbrolægning). Haardheden spiller naturligvis en Rolle ved Anvendelsen. Træ, der skal poleres, bør være haardt for at beholde Poli- turen. Til Slidbræder paa Trapper bør bruges haardt Træ, der helst maa være udskaaret med radielle Snit (Spejltræ). 12