Materiallære 1915

170 Skærebræder bør være bløde (Lind), for at Kniven let kan gaa ned i dem; det samme gælder Tegnebrætter. Træ til Spunse bør ligeledes være blødt, saa det let lader sig trykke. 243. Veddets Spaltelighed har størst Betydning for Til- dannelsen og kun ringere for Anvendelsen. Træet lader sig kun spalte i to Retninger, nemlig efter et kordalt og et radielt Snit; derimod er det uspalteligt vinkelret paa Fibrene. Det spalter lettest efter Radius, fordi Marvstraalerne letter Spaltningen. En regelmæssig Vækst med regelmæssigt For- løb af Fibrene og faa Knaster begunstiger Spalteligheden. Bløde Træsorter spalter lettere end haarde; Kærneved spalter lettere end Splint; Rodved er uspalteligt. Letspalteligt Ved spalter med en jævn, glat Flade, der kun behøver ringe Efterbearbejdning. Udspaltning anvendes navnlig ved Frem- stilling af Tøndestaver, Tagspaan, Aarer, Vogntræ o. s. v. Ved Træets Anvendelse er Spaltelighed nærmest en uhel- dig Egenskab, idet letspalteligt Træ kun daarligt modstaar Forskydningsspændinger og let faar »Svindrevner« ved Ud- tørringen. Spalteligheden er ogsaa Aarsag til, at man maa »bore for« for Søm. 244 Veddets Styrke. Paa Grund af Træets uhomo- gene Karakter er dets Forhold overfor ydre Paavirkninger meget uensartet, og man er ikke i Stand til at angive bestemte Talværdier som f. Eks. ved Metallerne. Af denne Grund bliver ogsaa Forsøg over Træets Styrke- og Elasticitetsfor- hold langt mindre sammenlignelige og værdifulde. Af de mange Forhold, der paavirker Styrken, skal her anføres: 245. Veddets indre Bygning, d. v. s. Forholdet mellem Efteraarsved og Foraarsved. Det første er langt det stærke- ste, og da brede Aarringe, som tidligere nævnt, væsentligst bestaar af Efteraarsved hos Løvtræerne og Foraarsved hos Naaletræerne, vil bredringet Løvtræ være stærkere end fint- ringet, og fintringet Naaletræ være stærkere end bredringet, forudsat at alle andre P orhold er lige, bl. a., at den fint- ringede Vækst hos Naaletræerne ikke skyldes ugunstige