Materiallære 1915

171 Ernæringsforhold. Langsomt vokset Træ er stærkere end hurtigt vokset, Kærnetræ stærkere end Splinttræ. 246. Veddets Fugtighedsgrad er ogsaa af Vigtighed. Styrken er større hos tørt end hos fugtigt Ved, og man kan paaregne, at Trykstyrken er dobbelt saa stor hos tørt som hos vandmættet Træ. Det er derfor nødvendigt, at man ved Styrkeprøver arbejder med Træ med samme Vandind- hold, i Reglen 12 å 15 %. Man kan i Almindelighed paaregne, at Styrken er pro- portional med Vægtfylden for samme Fugtighedsgrad. For Naaletræ angiver Bauschinger, at Trykstyrken i kg/cm2 er Bt = 1000 f -r- 100, hvor f er Træets Vægtfylde ved 15 °/0 Fugtighed. 247. Paavirkningsmaaden. Træ har forskellig Mod- standsevne overfor de forskellige Paavirkningsmaader. Det er stærkest overfor Træk, for hvilket Styrken er 2—3 Gange saa stor som for Tryk. Mindst er Styrken overfor Forskyd- ning parallelt med Fibrene. Som Tilnærmelse kan man efter Suenson regne, at: Trækstyrken = 2,75 X Trykstyrken Bøjningsstyrken = 1,75 X Trykstyrken Forskydning Fibrene = 0,25 X Trykstyrken. Angaaende Trykstyrken henvises til omstaaende Afsnit om »Forsøg og Prøver med Træ«. 248. Træets Vækstfejl og Opskæring er naturligvis af allerstørste Betydning for Styrken. Saaledes nedsætter Kna- ster Trækstyrken i meget høj Grad og ligeledes Bøjnings- styrken, naar de findes i den strakte Side. Derimod har de ingen Indflydelse paa Trykstyrken. Knaster gør natur- ligvis størst Skade, naar de findes i de yderste Fibre, idet de nedsætter det nyttige Areal lige saa meget, som hvis der var skaaret et Hak i det. Dette Forhold maa man have Opmærksomheden henvendt paa, naar Bræder bøjes paa Højkant, f. Eks. Ridebræder paa Stilladser, og man bør hertil bruge vankantede Bræder, fordi Knasterne sjældent sidder helt i Yderkanterne af saadanne. Ligeledes ned- 12*