Materiallære 1915

172 Fig. 25. Trækprøver med Fyr og Hvidbøg. (Indspændingshovederne er afskaarne.) sættes Styrken naturligvis meget, naar krumgroet Træ under Opskæringen skæres over Spaan. 249. Forsøg over Træets Styrke. Disse har som nævnt ikke stor Værdi, fordi man vanskeligt kan overføre Resul- taterne paa den praktiske Anvendelse. Man maa nemlig til Forsøgene bruge smaa, særlig udsøgte, fejlfri Træstykker, medens man i Praksis altid har større eller mindre Fejl i Veddet. Hertil kommer, at man paa Grund af Træets Uhomogenitet maa gøre et meget stort Antal Forsøg for overhovedet at naa et Resul- tat, og man maa være over< ordentlig varsom med at over« føre Resultaterne paa den prak- tiske Anvendelse. Trækforsøg kan udføres med runde eller — bedre — med flade Prøvestænger, 1 cm X 2,5 cm i Tværmaal og 22 cm lange, der indspændes i Prøve- maskinen. Bruddet er meget uregelmæssigt (Fig. 25), fordi hver Fiber brister paa det svageste Sted, og fordi Mod« standen mod Forskydning er saa lille. Der fremkommer derfor lange Splinter i Bruddet. Trykforsøg udføres bedst med Tætninger. Man an- vender dog ogsaa hyppigt Prismer med kvadratisk Grund- flade og Højden større end Kvadratets Side. Man faar for- skellige Resultater, naar man bruger Prøvelegemer af forskellig Form og Størrelse. Der viser sig sjældent noget egentligt Brud; men Deformationen fremtræder paa forskellig Maade. Ved Tryk i Aksens Retning viser Bruddet sig ved Foldning af Fibrene i en skraa Flade, og hvis Højden er større end Grundfladens Side, sker der ofte en Skridning af de to Stykker i Forhold til hinanden