Materiallære 1915

177 anvendes, spiller en stor Rolle. Træet ødelægges af rent mekaniske A ar s ager som Ild, Slid o. lign, eller ved Angreb af Luft eller Vand eller af Dyr og Svampe; men de forskellige Træsorter har en meget forskellig Mod- standsevne. Veddets Modstand overfor mekaniske Paavirk- ninger er allerede omtalt. Af de Forhold, der har Betyd- ning for dets Modstandsevne mod de andre Former for Angreb og Ødelæggelse, skal her omtales: 255. Træets indre Bygning. Kærnetræ er varigere end Splinttræ. Træ med meget Efteraarsved og stort Indhold af Kærnestoffer, Harpiks og flygtige Olier er meget varigt. Kærnetræ af middelstore Træer er bedre end gamle Træers, fordi disse ofte lider af begyndende Forraadnelse, der yder- ligere fremmes, naar Stammen har faaet Frostrevner eller Saar fra større, afbrækkede Grene. For samme Træsort kan man regne, at Varigheden er proportional med Vægt- fylden. Dette gælder derimod ikke for forskellige Træsorter; thi Bøgetræ har f. Eks. større Vægtfylde end Naaletræ, men er langt mindre varigt. 256. Træets Vokseplads synes ogsaa at have Betyd- ning for Varigheden. Træer, der er vokset paa fri Plads og har haft rigeligt Lys, har i Reglen meget Efteraarsved og er derfor bedre end Træ fra sluttet Bevoksning. Tør Bund giver sædvanlig varigere Ved end vaad. Træ, der er vokset i koldt Klima eller paa Bjerghøjder, er i Reglen varigere end Træ fra Dalene. 257. Fældningstiden synes derimod ikke at have nogen Indflydelse paa Varigheden; det er i hvert Fald ikke bevist, at vinterfældet Træ er bedre end sommerfældet, naar det iøvrigt er hensigtsmæssigt behandlet. Hvis man derimod fælder Træet i varmt Vejr og lader det henligge uafbarket, vil de æggehvide- og kvælstofholdige Stoffer snart gaa i Forraadnelse, og denne forplanter sig hurtigt til Veddets øvrige Dele. Herved antager Splinten hyppigt en anden Farve; Naaletræssplint farves blaalig, Eg og Ask brun. Saadant Træ er dog endnu brugeligt, naar det hurtigt ud- tørres og anvendes til indendørs Arbejder i tørre Rum.