Materiallære 1915

— 178 Hvis sommerl’ældet Træ hurtigt afbarkes og udtørres eller udludes ved Flaadning eller Dampning, er det sikkert lige saa varigt som vinterfældet, som indeholder mere Re- servenæring i Form af Stivelse og derfor er mere udsat for Angreb af Snyltesvampe og Insekter, der væsentligst lever heraf. Paa den anden Side indeholder vinterfældet Træ mindre Vand end sommerfældet og tørres derfor lettere; men det maa da være fældet, inden Saftstigningen er begyndt. Det vil heraf fremgaa, at selve Fældningstiden næppe har nogen Betydning for Varigheden; men denne afhænger af den Behandling, Træet har faaet efter Fældningen. Naar vinterfældet Træ derfor i mange Tilfælde viser sig bedre end sommerfældet, skyldes dette sikkert kun, at det ikke ei saa udsat for Svampeangreb efter Fældningen om Vinteren som om Sommeren. 258. Anvendelsesmaaden er af allerstørste Betydning for Træets Varighed. Det holder sig bedst, naar det stadigt er underkastet de samme Forhold. Varigheden ei størst, naar det stadigt er helt under Vand eller helt i tør Luft, og den er mindst, hvor det er udsat for afvekslende Ud- tørring og Fugtighed. Derfor raadner Træ lettest i Vand- overfladen, medens det kan holde sig i næsten ubegrænset Tid paa Bunden (Egetræ fra Søer og Moser, undersø- iske Træstubbe fra tidligere Jordperioder), hvor det ikke undergaar nogen videre Forandring; dog bliver Farven ofte mørk. Naar Træet anvendes i Jord, har dennes Beskaffenhed stor Betydning. Træet holder sig bedst i Ler eller \ aad Sandbund og slettest i Kalkbund. Der er dog meget stor Forskel paa de forskellige Træsorters Varighed i denne Hen- seende; Bøgetræ er f. Eks. meget lidt varigt anvendt som Hegnspæle, medens det holder sig godt ved Vandbygnings- arbejder. I helt tør Luft holder Træet sig særlig godt. Man har f. Eks. udmærket bevarede Træsager Ira det gamle Ægypten, og i Thibets Ørkener har Sven Hedin fundet velbevaret