Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
183 —
267. Efter Opskæringen følger en Sortering i flere
eller færre Sorter efter Antal Knaster, Mængden af Kærne-
ved, Fuld kantethed, Revner o. s. v., hvorefter det henlægges
ti] Lagring i kortere eller længere Tid. Tømmer lagres
bedst staaende under et Halvtag, opskaaret Tømmer med
Kærnesiden udad, da denne Side derved tørres raskest, hvor-
ved Tilbøjeligheden til Kastning modvirkes. Tømmer, der
skal bruges til Vandbygning, lagres ofte i en Tøm mer grav
under Vand, og det samme sker med nogle fremmede
Træsorter, f. Eks. Teak.
Bræder stables i .Stak (Fig. 32) af Pladshensyn, og
der lægges Stablepinde mellem dem, for at Luften kan
stryge mellem Bræderne og udtørre dem.
Træets Fjender.
268. Træet kan angribes saavel paa Roden som efter
Fældningen, men kun det sidste har Interesse her.
Det nyfældede, uafbarkede Træ kan, naar det henligger
i Skoven, angribes af Barkbiller af forskellig Art. De
angriber navnlig fældet, uafbarket Naaletræ, idet de borer
sig ind imellem Barken og Veddet, hvor de parrer sig, hvor-
efter Hunnen lægger sine Æg der. Af disse udvikler der
sig Larver, som borer Gange halvt i Barken og halvt i
Veddet, indtil de borer sig ind i Veddet og forpupper sig og
undertiden kan leve her i flere Aar, før de udvikler sig.
269. Ogsaa det tørre Ved er under Brugen udsat for
Angreb af forskellig Art. Af større Dyr er det navnlig
Rotter og Mus, der ved at gennemgnave Tømmeret kan
svække det betydeligt.
Af Insekter, der angriber Veddet under dets Anvendelse,
skal omtales:
Anobierne eller Dødningeurene, der er smaa Biller
paa 4—8 mm Længde. Deres hvide Larver gnaver talrige
Gange i Hustømmeret, af hvis Stivelse de lever. De angriber
som Følge deraf navnlig Splinten, og Træ, der er udludet,