Materiallære 1915

 — 184 — er derfor mere modstandsdygtigt end ikke ud ludet. I Par- ringstiden kalder de voksne Insekter paa hinanden ved med Kraft at slynge Forbrystet mod Træet og frembringer derved en dikkende Lyd, hvilket har givet Anledning til deres Navn. Man kan beskytte Træet mod deres Angreb ved at male det eller ved at gøre Stivelsen giftig ved Im- prægnering. 270. Træets Angreb under Vand. Naar Træet er helt nedsænket i Fersk- eller Brakvand, er det omtrent ufor- gængeligt, idet hverken Svampe eller Insekter kan leve i det. . I Saltvand er Træet udsat for Angreb af Pæle krebs og P æ 1 e o r m. 271. Pælekrebsen er et lille (5 mm) hvidt eller graat Dyr, der optræder i Stimer. De borer sig ind i Træet, hvor de udgnaver en lille Gang tæt under Overfladen. De træffes aldrig dybere end 6 mm under Træets Overflade; men det yderste Lag kan til Gengæld være saa tæt gennemgnavet med Gange, at disse kun er adskilte ved papirstynde Mellem- rum og derfor let skylles bort af Bølgeslaget Derved blottes der paany en frisk Overflade, som atter kan angribes af Pælekrebsen. De lever kun i Vand med temmelig stor Saltholdighed (1,5—2 °/0) og findes f. Eks. i Vesterhavet, Kattegat og Limfjorden, men ikke i Østersøen eller Bælterne, hvor Vandet er for ferskt. 272. Pæleormen hører til Muslingerne. Den har en meget lang og tynd Krop (i danske Farvande i Reglen m lang og 4—8 mm tyk). Kroppen er omgivet af en rør- formet Kappe, der foran har en Aabning, hvorigennem den tynde, skiveformede Fod, med hvilken Dyret suger sig fast, kan stikkes frem. Bagtil findes en anden Aabning for to Sugerør. Gennem det ene Rør suger det frisk Vand med dets Indhold af Luft og mikroskopiske Smaadyr ind og støder det atter ud gennem det andet Rør. Dyrene borer sig ind i Træet som ganske smaa Larver; efterhaanden som de vokser, borer de Hullet større. Dettes Længde er den samme som Dyrets, og dette flytter sig aldrig. Man antager,