Materiallære 1915

185 — at de frembringer deres Gange ved, at deres Fod afsondrer en Syre, der skørner Træet, saa at det let kan stødes til Pulver. Hullerne udforer de med en Kalkskal. Gangene er nogenlunde parallele med Fibrene, dog gaar de uden om Knaster, og de krydser aldrig andre Gange eller gaar fra et Træstykke over til el andet. Pæleormen fordrer mindre salt Vand end Pælekrebsen og findes derfor i de fleste danske findes den Øst for Gedser-Warne- münde. Den angriber alt ubeskyttet Træværk i Saltvand, Bolværker, Diger og Skibe og gør uhyre Skade. Man har iagttaget, at Pæle i Løbet af et Par Aar har tabt indtil 50 % i Vægt. Den kan angribe alle Sorter Træ; men der er stor Forskel paa de forskellige Træsorters Modstands- evne, navnlig angribes visse fremmede Træsorter som f. Eks. Greenheart, Jarrah, Jerntræ o. a. sjældent. 273. Man anvender forskellige Midler mod Pælekrebsens og Pæle- ormens Angreb. De gaar alle ud paa at omgive Pælene med et be- skyttende Lag, som Dyrene ikke kan gennembryde. Maling yder ikke nogen Modstand; derimod har man Havne. I Østersøen Fig. 33. Pæl fra Høfderne ved Thybo- røn, ødelagt af Pæleorm. med Held anvendt Betonrør, der blev skudt ned over Pælene. Her i Landet anvendes næsten udelukkende Beklædning med Jern, enten som Plader eller som »Plathoveder«, d. v. s. Søm med meget store Hoveder, der anbringes tæt ved hinanden. Jernet ruster hurtigt bort og gennemtrænger derved Pælens ydre Del med et tæt Rustlag, som holder Dyrene borte. Man kan ogsaa imprægnere Pælene med Kreosotolie; men den vaskes efterhaanden bort, og Over- fladen kan da angribes af Pælekrebs. 13