Materiallære 1915

— 186 274. Forraadnelse og Svampeangreb. Ved Forraad- nelse forstaar man Angreb af forskellige Organismer, der alle bevirker, at Træet bliver mørt og smuldrer hen. Alle- rede paa Roden kan det angribes af Raadsvampe, der dog kun angriber de døde Dele. Forraadnelsesprodukterne er i Reglen mørktfarvede og kan sive ned gennem de sunde Dele og misfarve disse. Saaledes hidrører Bøgens falske Kærne og Fyrrens blaa Splint i Reglen fra begyndende Forraadnelse. Størst Betydning har imidlertid Svampeangrenene paa det anvendte Tømmer. Der findes flere forskellige Arter af Raadsvampe, der er vanskelige at skelne fra hinanden, da deres Bygning og Udseende i Hovedtrækkene er ens. 275. Svampene er Planter; men man kan ikke som ved de højere Planter skelne mellem Rod, Stængel og Blade, idet de er byggede af ensartede Svampeceller. Man plejer at skelne mellem Myceliet, gennem hvilket Svampen op- tager Næringen, og Frugtlegemet, der bærer For- meringsorganerne. Myceliet kan have et meget forskel- ligt Udseende. I Reglen er det hvidt, spindelvævsagtigt og ganske tyndt, men det kan ogsaa være hindeagtigt, danne Strenge eller Puder o. s. v., og Hinden kan undertiden være tommetyk og vatagtig. I Reglen er Myceliet ikke særlig fremtrædende og vokser hyppigst skjult under Løv eller inde i Træet. 276. Frugtlegemerne er dannede af solide, kraftige og stærkt sammenvoksede Celler. De kan have forskellig Form og Varighed. Hos nogle Svampearter raadner det allerede efter nogle Dages Forløb, medens det hos andre kan holde sig i liere Aar. Størrelsen er ligeledes meget forskellig, de mindste kan ikke ses med blotte Øjne; de største kan være over 2 m i Omkreds. Hos hver enkelt Form er Frugtlege- mets Udseende i det væsentlige det samme. Svampene fordrer ikke saa høj Temperatur som de højere Planter; men de kræver megen Fugtighed, fordi Myceliet fordamper meget Vand, og naar det udtørres, dør Svampen. Derimod