Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
187 —
fordrer de kun lidt Lys, ja, de trives bedst paa mørke,
utilgængelige Steder.
277. Frugtlegemerne bærer Svampenes egentlige For-
meringsorganer, Sporerne, der altid er saa smaa, at de
ikke kan ses med blotte Øjne. Hvert Frugtlegeme udvikler
en utallig Mængde Sporer, der, naar de er modne, spredes
af Vinden, og en Del af dem kommer derved paa Steder,
hvor de finder Livsbetingelser for al udvikle sig. Spire-
evnen holder sig kun en begrænset Tid, der dog for enkelte
Arters Vedkommende strækker sig over flere Aar.
Naar en Spore begynder at spire, udvikler den først en
Spiretraad, der efterhaanden borer sig fra Celle til Celle,
idet den optager deres Indhold.
278. Hussvampen. Den hyppigst forekommende og far-
ligste af de Svampe, der angriber Træ, er Hussvampen
(Merulius lacrymans = den grædende). Den er udbredt
over hele Mellemevropa og findes ikke blot i Bygnings-
tømmer, men ogsaa i Skovene, hvor den angriber de døde
Dele paa Træerne. Den er overordentlig udbredt, og der
findes Byer, hvor hvert tredje eller fjerde Hus er angrebet
af Svamp. Den angriber baade Naaletræ og Løvtræ.
Sporerne er ca. O,ol mm lange og rustfarvede. Spire-
traaden borer sig hurtigt ind i Veddet, idet den udskiller en
Vædske, som opløser Cellevæggen. Naar Næringsstofferne i
en Celle er opbrugt, trænger Traaden ind i den næste og
vokser saaledes inde i Træet. Naar dette indre Mycelium
er blevet tilstrækkelig kraftigt, vokser en Del af det ud paa
Overfladen og viser sig her som et hvidt, filtet Lag, i hvilket
der findes tykkere Strenge. Disse forsvinder efterhaan-
den, og Myceliet faar da et ensartet Udseende og ligner Vat.
Det staar kun i Forbindelse med Veddet paa det Sted, hvor det
træder ud paa Overfladen; men ligger iøvrigt løst paa Træets
Overflade. Efterhaanden antager det et tættere Udseende,
Strengene forsvinder, det bliver askegraat, sølvglinsende, ofte
med ophøjet Rand, der kan være rødlig eller gullig. Selve
O verf lade myceliet kræver megen Fugtighed, fordi det
fordamper meget Vand. Selv en kortvarig Udtørring er i
13*