Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
187 — fordrer de kun lidt Lys, ja, de trives bedst paa mørke, utilgængelige Steder. 277. Frugtlegemerne bærer Svampenes egentlige For- meringsorganer, Sporerne, der altid er saa smaa, at de ikke kan ses med blotte Øjne. Hvert Frugtlegeme udvikler en utallig Mængde Sporer, der, naar de er modne, spredes af Vinden, og en Del af dem kommer derved paa Steder, hvor de finder Livsbetingelser for al udvikle sig. Spire- evnen holder sig kun en begrænset Tid, der dog for enkelte Arters Vedkommende strækker sig over flere Aar. Naar en Spore begynder at spire, udvikler den først en Spiretraad, der efterhaanden borer sig fra Celle til Celle, idet den optager deres Indhold. 278. Hussvampen. Den hyppigst forekommende og far- ligste af de Svampe, der angriber Træ, er Hussvampen (Merulius lacrymans = den grædende). Den er udbredt over hele Mellemevropa og findes ikke blot i Bygnings- tømmer, men ogsaa i Skovene, hvor den angriber de døde Dele paa Træerne. Den er overordentlig udbredt, og der findes Byer, hvor hvert tredje eller fjerde Hus er angrebet af Svamp. Den angriber baade Naaletræ og Løvtræ. Sporerne er ca. O,ol mm lange og rustfarvede. Spire- traaden borer sig hurtigt ind i Veddet, idet den udskiller en Vædske, som opløser Cellevæggen. Naar Næringsstofferne i en Celle er opbrugt, trænger Traaden ind i den næste og vokser saaledes inde i Træet. Naar dette indre Mycelium er blevet tilstrækkelig kraftigt, vokser en Del af det ud paa Overfladen og viser sig her som et hvidt, filtet Lag, i hvilket der findes tykkere Strenge. Disse forsvinder efterhaan- den, og Myceliet faar da et ensartet Udseende og ligner Vat. Det staar kun i Forbindelse med Veddet paa det Sted, hvor det træder ud paa Overfladen; men ligger iøvrigt løst paa Træets Overflade. Efterhaanden antager det et tættere Udseende, Strengene forsvinder, det bliver askegraat, sølvglinsende, ofte med ophøjet Rand, der kan være rødlig eller gullig. Selve O verf lade myceliet kræver megen Fugtighed, fordi det fordamper meget Vand. Selv en kortvarig Udtørring er i 13*