Materiallære 1915

— 195 - 296. Fernisering, Polering, Maling og Tjæring. Naar tørt Træ kommer i Berøring med Vand eller udsættes for fugtig Luft, vil det paany optage Vand. Dette kan man for- hindre ved at bedække Overfladen med et for varmt Vand uigennemtrængeligt Stof. Hvis Træets naturlige Tegning ikke ønskes skjult, anvender man Fernisering eller ved finere Træsorter Polering, i modsat Fald benyttes Maling eller ved simple udvendige Arbejder Tjæring. 297. Ved Fernisering mættes Træet først med varm Li nolie fernis*), og efter dennes Tørring stryges flere Gange med kold Fernis; til sidste Strygning benyttes ofte Lakfer- nis, Opløsninger af Kopal, Rav eller Dammar i Fernis, idet et saadant Overtræk giver større Glans og er mere modstandsdygtigt end aim. Fernis. Fernisering anvendes navnlig til Gulve, Trappetrin o. lign. 298. Ved Polering tilsigter man at fylde Porerne og opnaa høj Glans. Den anvendes ved finere Træsorter til Møbler og Trappehaandlister. Den egentlige Polering kan kun med Held anvendes ved tætte Træsorter, og den gaar ud paa at fylde Porerne med Pimpsten og »Politur«, 3: Schellak, opløst i Spiritus. Denne sidste fordamper, medens Schellakken bliver tilbage som et ret haardt, meget blankt Lag, der smukt fremhæver Træets naturlige Tegning. Træsorter med meget store Porer egner sig ikke til Pole- ring; men saadanne kan bon es, o: overtrækkes med et Lag Voks, hvorved Porerne udfyldes, og Overfladen faar et ejen- dommeligt halvmat Udseende. Det anvendes navnlig ved Egetræ, til Parketgulve o. lign. Bone in assen bestaar enten af Bi voks eller Ceresin, op- løst i Benzin eller Terpentinolie, og den paaføres med en Klud. 299. Før Polering og Boning sker der ofte en Bejtsning, o: en Farvning af Træet, der tilsigter at give det et Ud- seende som dyrere udenlandske Træsorters eller farve det uden at skjule Træets Tegning. ') Om »Fernis«: se under »Malervarer«.