Materiallære 1915

196 — Hvis man ikke vil bekoste Polering eller Boning, kan man opnaa en lignende, men ikke saa holdbar Virkning ved at overstryge Træet med »Politur«, o: Schellak, opløst i Spiritus. 300. Ved Maling af Træ anvendes i Reglen Oliefarve. Træet maa være fuldstændig glat, og ved harpiksholdigt Træ maa alle Knaster være overstrøget med Politur for at for- hindre, at Harpiksen »slaar igennem« Oliemalingen. Derefter grundes der med en Blyhvidtfarve, hvorefter alle Huller og Revner tilkittes med O lie kit, og nu følger der flere Strygninger. Til den sidste Strygning bruges ofte Lak- fa rvje, □ : Oliefarve med en Tilsætning af Kopallak, eller man bruger særlige Lakker, der gaar færdige i Handelen. Hvis Overfladen skal være særlig glat og blank, maa man efter hver Strygning foretage en Afslibning, i Reglen med Pimpsten. 301. Tjæring anvendes ved simple, udvendige Arbejder og foretages som oftest paa uhøvlede Flader. Man kan anvende Kultjære; men Trætjære trænger bedre ind i Træet og beskytter derfor mere. Træet maa være rent og navnlig fuldstændig tørt, og Overfladen bør helst være op- varmet. Tjæren bør være kogende og paastryges 3 Gange med en Tjærekost. Er den for tyk, kan den fortyndes med Petroleum. Den første Strygning bør være med ren Tjære; ved de senere kan man tilsætte noget Melkalk for at faa den til at tørre noget hurtigere. Kultjære lægger sig som en sort, glinsende Skal uden paa Træet og lukker fuldstændigt for enhver Fordampning. Træet maa derfor være fuldstændig tørt, da det ellers kan raadne helt bort indvendig, og kun den yderste Skal, som Tjæren beskytter, bliver tilbage. Trætjære trænger bedre ind i Træet og lukker ikke saa fuldstændigt for Fordampningen. Den farver Træet brunt. Til udvendig Brug ved simplere Arbejder kan man anvende forskellige andre Malinger, der vil blive nærmere omtalt i Afsnittet »Malervarer.«