Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
— 197 De vigtigste Træsorter, deres Egenskaber og Anvendelse. Naaletræerne. Fyr. 302. Skovfyrren er udbredt over den største Del af Evropa med Undtagelse af de sydligste og allernordligste Dele. Det er det vigtigste Træ og leverer den største Del af alt det Træ, der overhovedet forarbejdes. Veddet er straks ved Fældningen gult; men efterhaanden danner der sig en rød- eller brunfarvet Kærne. Det indeholder talrige store Harpikskanaler, og navnlig er Kær- nen rig paa Harpiks. Aarringsgrænsen er meget skarp, og Aarringene er af højst forskellig Bredde efter Træets Vok- seplads. 303. Kærneveddet staar sig godt mod Raad og er ogsaa temmelig modstandsdygtigt mod Hussvamp; men det angribes let af »Orm«. Knasterne er rødbrune eller, naar de er døde, sorte, temmelig tykke, men ikke særlig lange. Veddet svinder ikke stærkt og kløver let og smukt. Danmark producerer ikke meget Fyr, og det meste, der bruges her i Landet, indføres fra Skandinavien og Tysk- land. 304. Af de Fyrresorter, der anvendes her i Landet, skal omtales: Dansk Fyr benyttes kun i ringe Grad, fordi de danske Skove ikke kan levere ret meget gammelt Fyrreved, og dets Værdi til Bygningsmateriale er kun ringe. Svensk Fyr benyttes derimod i udstrakt Grad, og man skelner mellem nordsvensk og sydsvensk Fyr. Det sydsvenske Fyr er som Regel ikke flaadet og er ofte blandet med Gran, ligesom det tit indeholder sommer- fældet Træ. Stammerne er i Reglen meget koniske og der- for meget vankantede, ja, ofte cirkulære i Topenden. Aar- ringene er som oftest brede. Det leveres i Reglen firhugget