Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 197
De vigtigste Træsorter, deres Egenskaber
og Anvendelse.
Naaletræerne.
Fyr.
302. Skovfyrren er udbredt over den største Del af
Evropa med Undtagelse af de sydligste og allernordligste
Dele. Det er det vigtigste Træ og leverer den største Del
af alt det Træ, der overhovedet forarbejdes.
Veddet er straks ved Fældningen gult; men efterhaanden
danner der sig en rød- eller brunfarvet Kærne. Det
indeholder talrige store Harpikskanaler, og navnlig er Kær-
nen rig paa Harpiks. Aarringsgrænsen er meget skarp, og
Aarringene er af højst forskellig Bredde efter Træets Vok-
seplads.
303. Kærneveddet staar sig godt mod Raad og er ogsaa
temmelig modstandsdygtigt mod Hussvamp; men det angribes
let af »Orm«. Knasterne er rødbrune eller, naar de er døde,
sorte, temmelig tykke, men ikke særlig lange. Veddet svinder
ikke stærkt og kløver let og smukt.
Danmark producerer ikke meget Fyr, og det meste, der
bruges her i Landet, indføres fra Skandinavien og Tysk-
land.
304. Af de Fyrresorter, der anvendes her i Landet, skal
omtales:
Dansk Fyr benyttes kun i ringe Grad, fordi de danske
Skove ikke kan levere ret meget gammelt Fyrreved, og dets
Værdi til Bygningsmateriale er kun ringe.
Svensk Fyr benyttes derimod i udstrakt Grad, og man
skelner mellem nordsvensk og sydsvensk Fyr.
Det sydsvenske Fyr er som Regel ikke flaadet og er
ofte blandet med Gran, ligesom det tit indeholder sommer-
fældet Træ. Stammerne er i Reglen meget koniske og der-
for meget vankantede, ja, ofte cirkulære i Topenden. Aar-
ringene er som oftest brede. Det leveres i Reglen firhugget