Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 200 —
Ædelgran.
Veddet ligner Rødgranens, men er noget mere hvidt. Hos
ældre Træer kan der forekomme en lysebrun Kærne. Har-
pikskanaler mangler. Veddet tørrer noget langsommere end
Rødgran, men har ellers de samme Egenskaber.
308. Af udenlandske N aale træsorter skal omtales:
Blyantstræ, der indføres fra Florida og benyttes til
Blyanter. Veddet er rødt eller rødbrunt med letspaltelig
Kærne og meget harpiksfattigt. Det er blødt, varigt, meget
ensartet i sin Bygning og let at bearbejde. I botanisk Hen-
seende hører det til Enebærfamilien.
Lovtræerne.
309. Løvtræerne har i Reglen en mindre rank Vækst og
mindre udpræget Stamme end Naaletræerne. Der kan derfor
sædvanlig ikke skæres saa langt Tømmer af dem. Veddet
er som oftest haardere og tungere end Naaletræernes, og
det er mere uregelmæssigt bygget, saa det vanskeligere lader
sig kløve.
Eg.
310. Der gives to forskellige Arter af Eg, nemlig Vin-
tereg og Stilkeg; men Veddet er ganske ens hos begge
Arter.
Veddet har tydelig Kærnedannelse, og Splinten er
i Reglen smal; Farven er gullig, og Grænsen mellem Kærne
og Splint ret skarp. Kærnen er brunlig og farves mørkere
med Aarene. Aarringsgrænsen er tydeligst i bredringet Ved,
hvor de mange og store Kar i Foraarsveddet tydeligt af-
grænser dette fra Efteraarsveddet. Foraarsveddet har næsten
altid samme Bredde, og brede Aarringe er derfor et Tegn
paa meget Efteraarsved, hvad der gør Veddet mere værdi-
fuldt som Materiale. Marvstraalerne udgør den mest karak-
teristiske Del af Veddet hos Egen, idet de er meget store,