Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
— 200 — Ædelgran. Veddet ligner Rødgranens, men er noget mere hvidt. Hos ældre Træer kan der forekomme en lysebrun Kærne. Har- pikskanaler mangler. Veddet tørrer noget langsommere end Rødgran, men har ellers de samme Egenskaber. 308. Af udenlandske N aale træsorter skal omtales: Blyantstræ, der indføres fra Florida og benyttes til Blyanter. Veddet er rødt eller rødbrunt med letspaltelig Kærne og meget harpiksfattigt. Det er blødt, varigt, meget ensartet i sin Bygning og let at bearbejde. I botanisk Hen- seende hører det til Enebærfamilien. Lovtræerne. 309. Løvtræerne har i Reglen en mindre rank Vækst og mindre udpræget Stamme end Naaletræerne. Der kan derfor sædvanlig ikke skæres saa langt Tømmer af dem. Veddet er som oftest haardere og tungere end Naaletræernes, og det er mere uregelmæssigt bygget, saa det vanskeligere lader sig kløve. Eg. 310. Der gives to forskellige Arter af Eg, nemlig Vin- tereg og Stilkeg; men Veddet er ganske ens hos begge Arter. Veddet har tydelig Kærnedannelse, og Splinten er i Reglen smal; Farven er gullig, og Grænsen mellem Kærne og Splint ret skarp. Kærnen er brunlig og farves mørkere med Aarene. Aarringsgrænsen er tydeligst i bredringet Ved, hvor de mange og store Kar i Foraarsveddet tydeligt af- grænser dette fra Efteraarsveddet. Foraarsveddet har næsten altid samme Bredde, og brede Aarringe er derfor et Tegn paa meget Efteraarsved, hvad der gør Veddet mere værdi- fuldt som Materiale. Marvstraalerne udgør den mest karak- teristiske Del af Veddet hos Egen, idet de er meget store,