Materiallære 1915

— 201 indtil 1 mm tykke og indtil 100 mm høje. De viser sig derfor paa et Radialsnit som meget store »Spejl«. 311. Veddet er groft, tungt og har nogen Glans. Lugten af friskfældet Træ er syrlig og garvestofagtig. Det er meget stærkt og elastisk og i Besiddelse af overordentlig stor Varighed, hvilket rimeligvis skyldes dets Indhold af Garve- syre. Kærnen er som oftest mere vandholdig end Splinten og tørrer langsomt. Svindet er ikke særlig stort; men Træet er tilbøjeligt til at revne. Paa Grund af de store Porer lader det sig vanskeligt polere. Det store Indhold af Garvesyre angriber Jern, der kommer i Berøring med det, og Jerndele, der skal anbringes i Egetræ, maa derfor galvaniseres. Naar Egetræ henligger i lang Tid i Vand, antager det en sort Farve. Paa Grund af Egetræets store Haardhed staar det sig udmærket mod Slid, og det anvendes derfor til Parketgulve, Slidtrin paa Trapper, Brolægning o. lign. Desuden benyttes det paa Grund af sil smukke Udseende til Møbler, Paneler o. s. v., medens det er for dyrt til at anvendes til Byg- ningstømmer. 312. Dansk Eg er ofte krumt vokset og vredet og knastet Det er derfor vanskeligt at kløve og bearbejde, men dets krogede Vækst giver det en særlig stor Værdi til Skibs- bygning. 313. Det udenlandske Egetræ er som Regel mere lige og lettere bearbejdeligt. Der anvendes navnlig svensk, rus- sisk og tysk Eg; men der indføres ogsaa Eg fra Amerika. Det er dog blødere og mindre modstandsdygtigt mod Slid. En særlig Art Eg er Korkegen, hvis Bark giver Kork. Bøg. 314. Man skelner mellem to Sorter, nemlig Rødjbøg eller almindelig Bøg og Hvidbøg eller Avn bøg. 315. Rødbøg eller almindelig Bøg er det almindeligste Træ her i Danmark. Under gode Forhold kan det naa en Højde af 30—40 m og en Diameter paa 2 m. 14