Materiallære 1915

— 202 — Veddel er tungt, haardt og let kløveligt. Farven er rødlig eller gullig, og der findes ingen Kærne. Udseendet karak- teriseres navnlig af Marvstraalerne, som i et Radialsnit viser sig som glinsende Pletter med mørkere Farve end det øvrige Ved. I ældre Bøge kan der undertiden træffes en »falsk« Kærne, der skyldes nedsivede Forraadnelsesprodukter. I en saadan falsk Kærne opstaar der let Forraadnelse. I tør Luft angribes det let af Orm, og det raadner hur- tigt i fugtig Luft. Derimod staar det sig godt helt under Vand og benyttes derfor en Del til Vandbygningsarbejde. Det er ligeledes meget slidfast og flosser ikke op ved Slid. Det anvendes foruden som nævnt til Vandbygning ogsaa til Hjulfælge, Træsko, Smørdritler og i ret stor Maalestok til simplere Møbler, idet Træet lader sig polere og bejtse smukt, saa man er i Stand til at efterligne kostbarere Træ- sorter dermed. Desuden er det meget bøjeligt i dampet Tilstand. Den største Mængde Bøgetræ anvendes dog til Brændsel. 316. Hvidbøg eller Avnbøg har i botanisk Henseende intet med Bøg at gøre, idet den hører til Hasselfamilien. Den er et temmelig højt, men ret spinkelt Træ med meget uregelmæssigt formet Stamme. Veddet er hvidt eller gulligt, tæt, sejgt og haardt, men ikke særlig tungt. Der er ingen Kærne og ingen videre Forskel paa Foraars- og Efteraarsved. Marvstraalerne er meget tydelige. Veddet staar sig udmærket mod Slid og Slag; del bruges derfor til Værktøj, Tandhjulskamme og til Vognbygning. Til Husbygning egner det sig ikke, da det let angribes al Svamp og Raad. Ask. 317. Asken er udbredt over det meste af Evropa og findes navnlig i de tyske og russiske Østersøprovinsers Lavlande. Veddet er hvidt og ligner meget Egetræ. Aarrings- grænsen er tydelig, og der findes mange og store Kar i