eb
Jærn.
344. Jærnet udvindes af de i Naturen forekommende
Jærnmalme, som er kemiske Forbindelser mellem Jærn og
et eller flere Grundstoffer. Som omtalt § 131 er de iltholdige
Malme de vigtigste for Jærnfremstillingen. Jærnet udvindes af
disse ved, at man bortbrænder Malmenes Ilt med Kuli sær-
lige Ovne. Jærnet udskilles i Ovnen i dejgagtig Tilstand eller
i flydende Tilstand, alt efter Ovnens Art, og det maa under-
kastes særlige Efterbehandlinger, inden äet egner sig til
teknisk Brug.
345. Det færdigt behandlede Jærn er dog ikke noget rent
Produkt. Det indeholder altid i varierende Mængder for-
skellige Stoffer, som enten hidrører fra Malmene eller er
kommet til i Ovnene eller ved Efterbehandlingen. Jærnets
Indhold af disse Stoffer udgør i det højeste nogle faa Pro-
cent; men Arten af Stofferne og den Mængde, hvori de
forekommer, giver Jærnet de særlige Egenskaber, som det
ved Brugen kommer an paa. Det vigtigste af disse Stoffer
er Kulstoffet. Indeholder Jærnet kun lidt Kul (f. Eks. 0,05 %),
er det blødt og sejgt samt udmærket smedeligt og svejse-
ligt, idet saadant Jærn ved Opvarmning bliver blødere og
blødere, indtil det smelter ved ca. 1500 °. Forøges Kulind-
holdet, stiger Haardheden og Skørheden, medens Smede-
lighed og Svejselighed tager af. Med 0,4 % Kulindhold er
Jærnet hærdeligt, d. v. s. det bliver haardt, hvis det i rød-
varm Tilstand hurtigt afkøles i Vand. Man regner dog i
Praksis sædvanlig med 0,5 % Kul som det laveste Kul-
15
i;1