Materiallære 1915

— 218 - indhold, ved hvilket man kan faa en nævneværdig Hærdning. Med 1,5 % Kulindhold er Haardheden vokset saa stærkt, at Jærnet vanskeligt lader sig smede. Indeholder Jærnet 2,3 °/0 Kul eller mere, gaar det ved Opvarmning lige fra fast og haard Tilstand over i flydende Tilstand, d. v. s. Jærnet smelter pludseligt. Smeltepunktet ligger mellem 1100° og 1200 °. Med stigende Kulindhold aftager altsaa Smedeligheden og Svejseligheden, medens Haardheden stiger, endvidere falder Smeltepunktet. 346. Paa Grund af disse Forhold kan man dele Jærn- sorterne i to Hovedgrupper, nemlig: I. Raajærn og Støbejærn, som indeholder over 2,3 °/0 Kulstof. IL Smedeligt Jærn, som indeholder mindre end 1,5 % Kulstof. Jærn med et Kulindhold mellem 1,5 °/0 og 2,3 % har ingen teknisk Anvendelse. I. Raajærn og Støbejærn. A. Raajærn. 347. Raajærnet fremstilles i høje Skaktovne, saakaldte Højovne, hvori man fra oven kaster Brændsel, Jærnmalme og Tilslag (d. v. s. slaggedannende Stoffer) i afvekslende Lag. Forneden i Højovnen indføres Blæseluft, hvis Ilt forbrænder de nederste Brændselslag. Derved indledes en Række kemi- ske Processer, der bevirker, at Jærnet udskilles af Malmene og samler sig paa Højovnens Bund som smeltet Raajærn. Samtidig gaar de fleste af Malmenes Urenheder tilligemed Brændselets Aske i Forbindelse med Tilslaget under Dan- nelse af Slagge, der ligeledes smelter. Da Slaggen er meget lettere end Raajærnet, lægger den sig i et Lag ovenpaa dette. Forbrændingsluften, den saakaldte »Giktgas«, ledes bort fra Højovnen foroven. Højovnen modtager altsaa Jærnmalme, Brændsel, Tilslag og Blæseluft og afgiver Raajærn, Slagge og Giktgas.