Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 218 -
indhold, ved hvilket man kan faa en nævneværdig Hærdning.
Med 1,5 % Kulindhold er Haardheden vokset saa stærkt, at
Jærnet vanskeligt lader sig smede. Indeholder Jærnet 2,3 °/0
Kul eller mere, gaar det ved Opvarmning lige fra fast og
haard Tilstand over i flydende Tilstand, d. v. s. Jærnet
smelter pludseligt. Smeltepunktet ligger mellem 1100° og
1200 °.
Med stigende Kulindhold aftager altsaa Smedeligheden
og Svejseligheden, medens Haardheden stiger, endvidere
falder Smeltepunktet.
346. Paa Grund af disse Forhold kan man dele Jærn-
sorterne i to Hovedgrupper, nemlig:
I. Raajærn og Støbejærn, som indeholder over 2,3 °/0
Kulstof.
IL Smedeligt Jærn, som indeholder mindre end 1,5 %
Kulstof.
Jærn med et Kulindhold mellem 1,5 °/0 og 2,3 % har
ingen teknisk Anvendelse.
I. Raajærn og Støbejærn.
A. Raajærn.
347. Raajærnet fremstilles i høje Skaktovne, saakaldte
Højovne, hvori man fra oven kaster Brændsel, Jærnmalme
og Tilslag (d. v. s. slaggedannende Stoffer) i afvekslende Lag.
Forneden i Højovnen indføres Blæseluft, hvis Ilt forbrænder
de nederste Brændselslag. Derved indledes en Række kemi-
ske Processer, der bevirker, at Jærnet udskilles af Malmene
og samler sig paa Højovnens Bund som smeltet Raajærn.
Samtidig gaar de fleste af Malmenes Urenheder tilligemed
Brændselets Aske i Forbindelse med Tilslaget under Dan-
nelse af Slagge, der ligeledes smelter. Da Slaggen er meget
lettere end Raajærnet, lægger den sig i et Lag ovenpaa dette.
Forbrændingsluften, den saakaldte »Giktgas«, ledes bort fra
Højovnen foroven.
Højovnen modtager altsaa Jærnmalme, Brændsel, Tilslag
og Blæseluft og afgiver Raajærn, Slagge og Giktgas.