Materiallære 1915

— 219 — 348. Malmenes Tilberedning. Malmene maa ofte under- kastes en ret indgaaende Behandling, inden de kan benyttes i Højovnen. Hvis Mahnstykkerne er for store, maa de knuses, hvilket sker i Kæbeknusemaskiner eller Valseknuse- maskiner. Malme som Jærnspat (kulsurl Jærnforilte) maa ristes, d. v. s. glødes inden Brugen, hvorved Kulsyren gaar bort. Svovlholdige Malme ristes ogsaa, thi ved Glødningen i Luften brænder en Del af Svovlet bort. I den nyeste Tid er man flere Steder gaaet over til at anvende Malmene i Form af Briketter. Disse fremstilles ved stærk Sammenpresning af løse eller pulveriserede Malme. Forinden Sammenpresningen sorteres Materialet ved Hjælp af Elektromagneter. De forskellige Jærnilter er nemlig magnetiske, og jo renere Malmstykkerne derfor er, desto stærkere tiltrækkes de af Magneter. Sorteringen udføres paa den Maade, at man lader Malmpulveret falde ned forbi kraftige Elektromagneter. Paa Grund af disses Tiltrækning forrykkes Faldretningen for de reneste Malmdele, som der- for falder i en Bunke for sig selv, medens de Malmdele, der er særlig urene, ikke tiltrækkes videre og derfor omtrent beholder deres naturlige Faldretning. Efter Presningen ristes Briketterne, hvorved deres Sammen- hæng yderligere forøges. Ved Ristningen bortgaar ogsaa noget af det Svovl, som maaske findes i Malmene. Ved Briketteringen opnaar man den Fordel at faa en renere og mere koncentreret Malm at arbejde med. Derved sparer man Brændsel, ligesom man faar mindre Slagge. 349. Brændselsmaterialer. Oprindelig anvendtes i Høj- ovnene udelukkende Trækul. Det dermed fremstillede Raa- jærn udmærkede sig ved sit ringe Svovlindhold. Efter- haanden som Jærnproduktionen steg, blev Trækullene imidlertid for dyre. For Tiden anvendes kun Trækul i særlig skovrige Lande, f. Eks. Sverrig. I Stedet for Trækul kan man ogsaa anvende Antracit- kul, der udmærker sig ved deres Renhed. Antracitkul er imidlertid ogsaa for dyre og anvendes kun, hvor de fore- kommer, nemlig i Pensylvanien, Skotland og Rusland. 15*