Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
220 —
Det mest anvendte Brændsel er imidlertid Cinders,
som er en særlig tæt og haard Koks. Jærnværkerne frem-
stiller sædvanlig selv deres Cinders i særlig dertil indrettede
Ovne. Cinders indeholder altid lidt Svovl, der stammer fra
de til Fremstillingen anvendte Stenkul.
Almindelige Stenkul indeholder altid for meget Svovl og
lader sig derfor ikke anvende i Højovnene.
350. Tilslag. Trods al Rensning er Malmene dog mer
eller mindre forurenede af Lerjord, Kalk, Kiselsyre, Fosfor,
Svovl m. m. Ved et passende Tilslag af Kalk eller Dolo-
mit (Ca CO3, Mg CO3) kan man ved Nedsmeltningen i Høj-
ovnen faa Lerjord og Kiselsyre udskilt som letsmeltelige
Slagger. Kalken forslagger ogsaa en Del af Svovlet. Fosfor
lader sig derimod ikke forslagge i Højovnen, men gaar over
i Raajærnet, hvorfra det fjernes ved særlige Processer, som
senere skal omtales.
351. Højovnens Indretning. Højovnen (Fig. 34) er en
rund Skaktovn, d. v. s. en taarnformet Ovn fra 15—35 m
høj, undertiden endnu højere. Den bygges af ildfast Mur-
værk, hvoraf de Partier, der er stærkest udsat for Var-
men, maa være af ekstra god Beskaffenhed. Den øverste
De], Skakten, udvider sig svagt konisk ned ad indtil
Ovnens videste Sted, derefter kommer Rasten, som ind-
snævres nedefter og gaar over i Ovnens nederste Del, Stellet,
der enten er prismatisk eller cylindrisk. Murværket er for-
holdsvis tyndt og holdes sammen af svære Jærnbaand.
Omkring Ovnens Munding, der kaldes Gikten, er anbragt
et saakaldt Giktgulv, hvorfra Paafyldningen af Ovnen
sker. Giktgulvet bæres af et Jærnstativ, der er opstillet
frit omkring Højovnen. Skakten bæres af en Kreds af
Søjler, der staar rundt om Højovnens nederste Del. Stellet
og Rasten er i eet Stykke, der frit kan bevæge sig lidt op
og ned inden i Skakten. Foroven i Stellet findes en Kreds
af Huller f, hvorigennem Blæsten føres ind, lidt længere
nede findes et Hul s til Aftapning af Slaggen, og helt nede
ved Stellets Bund, lige over for Slaggehullet, findes et Hul t
til Aftapning af Raajærnet. Lige ud for Rastens øverste