Materiallære 1915

224 — noget, men blev ophobet i uhyre Bunker omkring Højovns- værkerne. I de senere Aar har man paa forskellig Maade søgt at anvende Højovnsslaggen. Lader man saaledes den glødende Slagge flyde ud i rindende Vand, størkner den i Korn, saa at man faar Slaggegrus eller Slaggesand. Slagge- gruset benyttes som Vejmateriale, medens man af Slagge- sandet efter en passende Kalktilsætning kan fremstille Kalk- slaggesten paa samme Maade, som man fremstiller Kalk- sandsten. Man kan ogsaa finmale Slaggesandet og blande det sammen med Portlandcement, hvorved man faar det saakaldte Jærnportlandcement. Hvis man blæser en Dampstraale gennem den flydende Højovnsslagge, faar man den saakaldte Slaggeuld, der benyttes som Isolerings- materiale. 356. Raajærnets Aftapning. Højovnen aftappes hver 4de eller 5te lime. Taphullet er lukket med en Lerprop, som stødes itu med svære Brækstænger, hvorefter Raajærnet flyder ud i en Rende i Gulvet. Det ledes enten hen til en Støbehal, hvor det udstøbes som »Pigjærn« i Forme, der er dannet i Støbehallens Gulv, som bestaar af Støbesand, eller ogsaa tappes Raajærnet ud i en stor Støbeske, der trans- porterer det hen til en Raajærnsblander, hvor det blandes sammen med Raajærn af tidligere Tapninger. Raajærns- blanderen er en stor Pladejærnsbeholder, som er foret med ildfast Materiale. Fra Raajærnsblanderen tappes Raajærnet igen ud i Støbeskeer, der transporterer det hen til Bessemer- eller Thomasværkerne, hvor det omdannes til smedeligt Jærn. Brugen af Raajærnsblandere medfører den Fordel, at det Raajærn, der tappes ud af den Døgnet rundt, har en temmelig ensartet Sammensætning. Udstøbning af Raajærn direkte fra Højovnen til Brugsgenstande foretages ikke, da Raajærnets Sammensætning svinger alt for stærkt under Højovnens Tapning, og man desuden ved Blanding af forskellige Raajærnssorter kan faa Materiale med bestemte Egenskaber. 357. Fremmede Stoffer i Raajærnet. Raajærnet inde- holder i større eller mindre Mængde en Del fremmede