Materiallære 1915

— 225 Stoller. Som de vigtigste af disse skal anføres: Kulstof, Silicium, Mangan, Fosfor og Svovl. Kulstof. Om Kulstoffets Indflydelse paa Jærn i Alminde- lighed er talt i § 345. Raajærnet indeholder sædvanlig over 3,5 % Kulstof, og Kulstofindholdet kan højst stige til ca. 7,5 %• Kulstoflet kan efter Raajærnets Størkning optræde frit og er da udskilt i Raajærnet som Grafitblade, eller ogsaa er det kemisk bundet til Jærnet Denne Jærn-Kulstoffor- bindelse kaldes Jærncarbid og er sammensat Fe3 C. Om Kulstoflet optræder i den ene eller den anden af disse For- mer, afhænger især af Mængden og Arten af de andre fremmede Stoffer, som tillige findes i Raajærnet. Disse Forhold vil nærmere blive omtalt nedenfor. Silicium hidrører fra Malme og Brændsel. Silicium har særlig Betydning derved, at det i Størkningsøjeblikket ved langsom Afkøling udskiller en Del af Raajærnets Kulstof som Grafit, hvorved Raajærnet bliver blødere. Et ringe Sili- ciumindhold øger Jærnets Haardhed og Styrke, medens et højt Siliciumindhold foraarsager Skørhed, men samtidig for- øger Jærnets Modstandsevne overfor Syreangreb. Mangan stammer fra Malmene*). Mangan virker modsat Silicium, idet det modvirker Grafitudskillelse. Det forøger derved Raajærnets Haardhed. Manganet har desuden Til- bøjelighed til at forene sig med Svovl og Ilt under Dannelse af Slagge. Fosfor kommer ind i Jærnet baade fra Malm og Brænd- sel. Det nedsætter Raajærnets Smeltepunkt, hvorved Tyndt- flydenheden forøges. Dette har særlig Betydning, naar Raa- jærnet skal benyttes til Støbejærn (s. d.). Fosfor forøger Skørheden. Dette har dog mindre at sige, hvis Raajærnet skal anvendes til Støbejærn. Skal Raajærnet derimod an- vendes til smedeligt Jærn, maa næsten alt Fosforet fjernes, da det smedelige Jærn ellers bliver kold skørt, d. v. s. skørt overfor kold mekanisk Bearbejdning. Svovl stammer ogsaa baade fra Brændsel og Malme og optages særlig ved lav Temperatur i Højovnen. Svovlet ind- *) Se § 136.