Materiallære 1915

- 226 — gaar som Jærnsulfid Fe S, der er haardt og skørt. Sammen med Jærn danner Jærnsulfid en Legering, der smelter ved ca. 975 0 C. Svovl modvirker Grafitudskillelse og gør derfor Raajærnet haardt. Det gør endvidere Raajærnet tyktflydende. 358. Raajærnssorterne. Efter Mængden og Arten af de i Raajærnet forekommende fremmede Stoffer skelner man mellem graat Raajærn og hvidt Raajærn. Graat Raajærn karakteriseres særlig ved sit forholdsvis høje Siliciumindhold1). Største Delen af Kulstoffet findes ud- skilt som Grafitblade. Brækker man et Stykke graat Raa- jærn over, vil Bruddet ske langs Grafitbladene, fordi Mod- standen er mindst der, saa at Brudfladen viser sig graa paa Grund af Grafitbladenes mørke Farve. Graat Raajærn bruges til Støbejærn og som Raamateriale ved Staalfreinstiiling efter Bessemermethoden. Til Brug i Jærnstøberierne fremstilles ogsaa et særlig siliciumrigt Raajærn, der kaldes Ferro silicium, og som indeholder 10—18 % Si; man kan naa indtil 90 % Si. Hvidt Raajærn indeholder kun lidt Silicium2). Omtrent alt Kulstoffet er kemisk bundet til Jærnet. Hvidt Raajærn er skørt og saa haardt, at man ikke kan file deri med en Fil. Bruddet er hvidt og straalet. Hvidt Raajærn bruges som Raamateriale ved Svejsej ærnsfremstilling og ved Martin- staalsfremstilling. Hvis det indeholder tilstrækkeligt Fosfor, anvendes det ogsaa som Raamateriale ved Fremstilling af Thomasstaal. Endvidere benyttes hvidt Raajærn ved Frem- stilling af hammerbart Støbegods. Man fremstiller ogsaa hvide Raajærnssorter med et ekstra højt Kulstof- og Manganindhold, nemlig Spejljærn og Ferro mangan. Disse Raajærnssorter bruges særlig ved Fremstilling af Staal i flydende Tilstand. *) De graa Raajærnssorters Sammensætning er sædvanlig: 2,5 å 4 °/0 Kulstof, 1,5 å 3,3 % Silicium, 0,3 å 3,9 °/0 Mangan, 0,2 å 1,8 °/0 Fosfor og 0,01 å 0,02 °/0 Svovl. 2) De hvide Raajærnssorter indeholder sædvanlig: 2,5 å 3,5 °/0 Kul- stof, 0,2 å 0,5 % Silicium, 0,5 å 3,8 % Mangan, 0,2 å 2,5 °/0 Fosfor og 0.02 å 0,1 % Svovl.