Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
— 227 8. Støbej ærn. Støbejærn fremstilles af Raajærn ved Omsmeltning i sær- lige Ovne. Efter Arten og Mængden af de i Støbejærnet fore- kommende fremmede Stoffer, skelner man ligesom ved Raa- jærnet mellem graat og hvidt Støbejærn. 359. Fremstilling af almindeligt Støbegods. Til almin- deligt Støbejærn anvendes graat Raajærn, der indkøbes i Form af Pigjærn. Ved Fremstilling af de forskellige Slags Støbejærn benyttes forskellige Raajærnssorter. Støbejærnets Sammensætning retter sig nemlig efter Støbe- godsets Art, dets Godstykkelse, Tæthed, Styrke, Pris o. s. v. Man fremstiller derfor det til et bestemt Brug bedst egnede Støbejærn ved passende Blanding af forskellige Sorter Raa- jærn, gammelt Støbejærn og eventuelt Staalaffald, samt til- lige slaggedannende Stoffer. Den afvejede Jærnmængde smeltes i særlige Ovne, som enten kan være Digelovne, Flammeovne eller Kupol- o v n e. Smeltning i Digelovne og Flammeovne anvendes kun under særlige Omstændigheder og skal derfor ikke omtales nærmere. 360. Kupolovnen. Fig 35 er en Skaktovn, som udven- dig er omgivet af en Pladejærnskappe og indvendig er op- muret af ildfaste Sten. Kupolovnen er forsynet med en For- herd F til Opsamling af det nedsmeltede Støbejærn. Ovnen er opmuret paa en svær Støbejærnsring, der bæres af 4 Søjler. I Bunden findes to Rensedøre, der kan slaas ned, saa at Ovnen efter endt Støbning let kan renses. Ovnrum- met O forbindes med Forlierden F ved en lodret Spalte S, der tillader det smeltede Støbejærn at løbe ned i Forlierden, men holder usmeltede Klumper og lignende tilbage i Ovnen. Lige over for S findes en Dør, der benyttes ved Ovnens Rensning og Opmuring efter hver Støbning samt ved Op- fyringen. Lidt højere oppe findes »Vindbæltet« V, hvorfra Blæsten presses ind i Ovnen gennem vandrette skraatnedad- rettede smalle Spalter s, der er anbragt i forskellig Højde for at opnaa en god Fordeling af Blæsten. Paa Ovnens