Materiallære 1915

— 237 arter kunne slippe ud. Dette sker gennem Formens Porer Skillefladerne og Luftstikkene. Undertiden forsynes Formen ogsaa med opadgaaende Luftkanaler fra de øverste Dele. Ved Støbningen driver Støbejærnet Luften ud gennem disse Kanaler og udfylder dem derefter, hvorved Støbegodset fa ar de saakaldte »Stigtappe«, der efter Støbningen maa fjernes fra Støbegodset. 372. Udstøbningen. Støbejærnets Tapning af Kupolovnen sker som nævnt ved at stikke Lerproppen i Taphullet itu med en Jærnstang. Det udflydende Støbejærn samles i en Støbeske og transporteres derefter hen til Formen. En Støbe- ske laves af Jærnplader. Den udfores med en vaad Blanding af Ler og Grus, der omhyggeligt maa tørres, inden Støbe- jærnet hældes i Skeen. Ved smaa Støbninger anvendes En- mands- eller Tomands-Støbeskeer; ved større Støbninger be- nyttes Kranskeer. Ved Udstøbningen bringes Støbejærnet forsigtigt til at flyde ind i Formen. Da der altid samler sig Slagge oven paa Jærnet i Støbeskeen, benytter man ved Støbningen en »Skum st ok« af Jærn, hvormed Slaggen hol- des tilbage, saa at der ikke flyder noget med ned i Ind- løbet. 373. Støbejærnets Afkøling. Ved Støbejærnets Størkning og videre Afkøling i Formen foregaar forskellige kemiske og mekaniske Processer, der har den største Betydning for Støbningens heldige Forløb. Af disse Processer skal ganske kort omtales: Gasudvikling, Presning og Svind. 374. Gasudviklingen. Rundt omkring i det smeltede Jærn danner der sig Gasarter, der søger at bane sig Vej ud til Luften. Hertil kommer endvidere Vanddampe og Gas, der udvikler sig ved det glødende Jærns Berøring med Formen. Disse Luftarter vil ogsaa søge at bane sig Vej ud til det frie gennem Jærnet, hvis Formen ikke er »luftig« nok. Endelig skal nævnes en Luftudvikling, der opstaar i selve Størkningsøjeblikket. Ligesom saa mange andre Vædsker har nemlig det flydende Jærn Evne til at holde Luftarter op- løst i sig, og det afgiver dem først ved Størkningen. Hvis Støbejærnet er tilstrækkelig tyndtflydende, vil største