Materiallære 1915

— 238 — Parten af disse Luftarter kunne slippe bort. Er Støbejærnet derimod tyktflydende, vil Luftboblerne ikke kunne slippe bort, saa at der opstaar Luftblærer i Støbejærnet Saadanne Blærer gør Støbejærnet utæt, grimt og svagt. Blæredannelsen modvirkes paa forskellig Maade: Formen maa fremstilles godt luftig. Endvidere antænder man Gassen, der strømmer ud gennem Skilleflader og Luftstik. Gassens Forbrænding skaber nemlig bedre Træk ud igennem For- mens Vægge. Anvendelse af Dødhoved og Stigtappe bevirker ogsaa, at de fleste Blærer samler sig for oven i disse, hvor- ved de uskadeliggøres, da Dødhoved og Stigtappe jo fjernes. Man kan ogsaa lette Luftarternes Undvigen ved med en varm Jærnstang at »pumpe« Formen gennem Stigtappene. Luftens Udgang af Formen lettes selvfølgelig meget ved An- vendelse af »stigende Støbning«, hvorved Jærnet ledes ind forneden i Formen og bringes til at stige langsomt op gen- nem Form og Stigtappe. 375. Presningen. Ved Afkøling af det smeltede Støbe- jærn trækker dette sig sammen før og efter Størkningen, medens det udvider sig lidt i selve Størkningsøjeblikket. Denne Udvidelse, der kaldes »Presningen«, har til Følge, at Støbejærnet tvinges til at fylde Formens fine Dele, saa at man faar en skarp Afstøbning uden afrundede Hjørner etc. I det graa Støbejærn er det Kulstoffets Udskillelse som Grafit- blade, der bevirker Presningen. Kulstoffet tager nemlig mest Plads op i Form af Grafitblade. Grafitdannelsen beror paa Tilstedeværelsen af Silicium, men foregaar kun ved lang- som Afkøling. Den kan fuldstændig modvirkes ved hurtig Afkøling, saa langt som denne rækker ind i Godset, og dette bruges ved »haardtstøbt Gods«, se § 390. 376. Svindet. Efter Størkningen trækker Støbejærnet sig sammen ved den videre Afkøling, saa at Godset bliver mindre end Formens Hulrum. Denne Sammentrækning kaldes Støbe- jærnets »Svind«, og den udgør ca. 1 % i lineært Maal, d. v. s. en Søjle af smeltet Støbejærn af Længde 1 Meter har efter Afkølingen Længden ca. 99 cm.