Materiallære 1915

— 243 — 386. Støbejærnets Rusten. Støbejærn angribes ikke videre af Rust, naar det er bedækket med Støbeskallen. Derimod op- løses det af Havvand og syreholdigt Vand under Dannelse af en porøs Masse, der hovedsagelig bestaar af Grafit. Se iøvrigt Afsnittet om »Jærnets Rusten«. Støbejærnets Prøvning. 387. Støbejærn følger ikke Hookes Lov. Træk-Arbejds- linien stiger stejlt, og den krummer sig lige fra Begyndelses- punktet, og indtil Bruddet indtræder. Der findes ingen Flyde- grænse, og Bruddet sker uden forudgaaende Indsnøring. Brudforlængelsen er ca. 0,6 %. Trækprøver foretages med afdrejede Prøvestænger, med Diameter lig 20 mm. og en Afstand mellem Hovederne lig 240 mm. Hovederne gøres tykkest paa Midten og afrundes svagt ned mod Enderne. Derved indstiller Prøvestangen sig lettere i Trækkets Retning, saa at skævt Træk undgaas. For at opnaa nøjagtige Resultater ved Trækprøvning kræves meget fuldkomne Prøvemaskiner, og selv ved Anvendelse af saadanne er Resultaterne ikke altid helt paalidelige. Paa Grund heraf anvendes Trækprøvning ikke meget med Støbe- jærn. Trækstyrken bør som Regel mindst være 12 kg pr. mm2 Trykprøver foretages kun meget sjældent, da man paa Grund af den høje Trykstyrke, der sædvanlig ligger mellem 70 og 85 kg pr. mm2, kun kan anvende meget smaa Prøve- legemer, hvis Prøvningen skal kunne udføres paa alminde- lige Prøvemaskiner. Smaa Prøvelegemer kræver imidlertid en meget nøjagtig Tildannelse, da selv en lille Unøjagtighed indvirker stærkt paa Resultaterne. Bøjeprøver egner sig derimod udmærket til Prøvning af Støbejærn. Prøvestængernes Form og Dimensioner har stor Indflydelse paa Bøjningsstyrken*). Som Regel bruges ufor- arbejdede kvadratiske Stænger; undertiden bruges dog ogsaa ’) Angaaende »Bøjningsstyrken« henvises til Fodnoten Side 141.