Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
— 245 — skal være overordentlig haardt. Saadant Gods kaldes: »Haardt- støbt Gods«. Til andre Anvendelser har man derimod Brug for Støbe- gods, der er blødt i Overfladen og et Stykke ind i Godset, eller endog er saa blødt helt igennem, at det kan hamres og bøjes uden at springe itu. Saadant Støbegods kaldes hen- holdsvis: »Tempergods« og »Hammerbart Støbegods«. 390. Haardtstøbt Gods fremstilles af graat Raajærn, som afkøles saa hurtigt i Støbeformen, at Kulstoflet ikke faar Tid til at udskille sig som Grafit, men efter Afkølingen findes i Jærnet som kemisk bundet Kulstof. Støbejærnet faar derved en haard Skal, der efter Omstændighederne strækker sig 15 til 35 mm ind i Godset. Hvis man ønsker, at Støbe- jærnets Overflade overalt skal være haard, benytter man ved Støbningen en Jærnform. Ønsker man derimod, at kun enkelte Dele af Overfladen skal være haard, f. Eks. Løbe- fladen paa et Tipvognshjul, fremstilles Formens Væg de paagældende Steder af Jærn, medens de øvrige Dele af For- men fremstilles af de sædvanlige Formematerialer. Haardtstøbt Gods benyttes særlig, hvor man har Brug for en Overflade, der er meget modstandsdygtig overfor Slid, medens den øvrige Del af Godset af Hensyn til Hold- barheden skal være saa sejg og lidt skør som muligt. Som haardtstøbt Gods fremstiller man f. Eks. Valser til Brug i Møller og i Jærnværker, Tipvognshjul, Kæber til Skærve- knusemaskiner o. s. v. samt undertiden ogsaa Ristestænger, der dog kun er haardstøbte paa Overfladen. 391. Hammerbart Støbegods. TilFremstilling af hammer- bart Støbegods udstøbes Genstandene af hvidt, meget rent Raajærn og pakkes derefter ned i Jærnkasser sammen med Jærnilter som Rødjærnsten (Fe2O3), Hammerskæl (Fe3O4) o. s. v. Jærnkasserne underkastes derefter i flere Dage en vedholdende Udglødning ved ca. 1000 °, hvorved det meste af det bundne Kulstof udskilles som amorft Kulstof, »Tem per- kul«, der for største Delen brænder bort. Ved denne Afkulning bliver Jærnet saa blødt og sejgt, at det kan smedes og bøjes.