Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 245 —
skal være overordentlig haardt. Saadant Gods kaldes: »Haardt-
støbt Gods«.
Til andre Anvendelser har man derimod Brug for Støbe-
gods, der er blødt i Overfladen og et Stykke ind i Godset,
eller endog er saa blødt helt igennem, at det kan hamres
og bøjes uden at springe itu. Saadant Støbegods kaldes hen-
holdsvis: »Tempergods« og »Hammerbart Støbegods«.
390. Haardtstøbt Gods fremstilles af graat Raajærn,
som afkøles saa hurtigt i Støbeformen, at Kulstoflet ikke
faar Tid til at udskille sig som Grafit, men efter Afkølingen
findes i Jærnet som kemisk bundet Kulstof. Støbejærnet faar
derved en haard Skal, der efter Omstændighederne strækker
sig 15 til 35 mm ind i Godset. Hvis man ønsker, at Støbe-
jærnets Overflade overalt skal være haard, benytter man
ved Støbningen en Jærnform. Ønsker man derimod, at kun
enkelte Dele af Overfladen skal være haard, f. Eks. Løbe-
fladen paa et Tipvognshjul, fremstilles Formens Væg de
paagældende Steder af Jærn, medens de øvrige Dele af For-
men fremstilles af de sædvanlige Formematerialer.
Haardtstøbt Gods benyttes særlig, hvor man har Brug
for en Overflade, der er meget modstandsdygtig overfor
Slid, medens den øvrige Del af Godset af Hensyn til Hold-
barheden skal være saa sejg og lidt skør som muligt. Som
haardtstøbt Gods fremstiller man f. Eks. Valser til Brug i
Møller og i Jærnværker, Tipvognshjul, Kæber til Skærve-
knusemaskiner o. s. v. samt undertiden ogsaa Ristestænger,
der dog kun er haardstøbte paa Overfladen.
391. Hammerbart Støbegods. TilFremstilling af hammer-
bart Støbegods udstøbes Genstandene af hvidt, meget rent
Raajærn og pakkes derefter ned i Jærnkasser sammen med
Jærnilter som Rødjærnsten (Fe2O3), Hammerskæl (Fe3O4)
o. s. v. Jærnkasserne underkastes derefter i flere Dage en
vedholdende Udglødning ved ca. 1000 °, hvorved det meste
af det bundne Kulstof udskilles som amorft Kulstof, »Tem per-
kul«, der for største Delen brænder bort. Ved denne Afkulning
bliver Jærnet saa blødt og sejgt, at det kan smedes og
bøjes.